Duer, måger og andre fugle:

Bekæmpelse: priser
Forebyggelse
Bekæmpelsesmetoder
Duer
Måger
Alliker
Råger

Bekæmpelse af skadedyr for både private og virksomheder siden 2007

Råger: Udseende og adfærd

Rågen er en mellemstor sort kragefugl, der har en tydelig metalblå glans på hoved, nakke og bryst. I modsætning til sortkrage og ravn har rågen et nøgent parti omkring næb, øjne og hage. Derfor har rågen hvidgråt ansigt. Ungfuglene mangler dog dette fjerløse parti.

Rågen ligner meget en sortkrage, men disse to arter har forskellige hovedprofil, hvor rågen har en mere stejl pande end kragen.

Rågerne er meget sociale fugle, der hele året rundt lever i flokke. Uden for yngletiden overnatter rågerne på fælles overnatningspladser i høje træer. Mange tusinde råger kan overnatte sammen med andre kragefugle på en enkelt overnatningsplads. Rågerne overnatter i høje træer, hvor de er godt beskyttede mod angreb fra rovdyr. Omkostningerne ved et sådant overnatningssystem er store. Hver dag flyver de fleste råger mange kilometer frem og tilbage mellem overnatningsplads og fødesøgningsområde for at opnå den øgede sikkerhed mod overraskelsesangreb, som fællesskabet giver. Alle siddepladser på overnatningspladsen er imidlertid ikke lige gode. Om vinteren, når de det fryser og blæser, koster det meget energi at sidde på en udsat post. Omkostningerne ved at sidde i læ er langt mindre. Det er de gamle dominante råger, der indtager de bedste pladser ved overnatningen, mens de unge og underlegne fugle må tage til takke med de dårlige siddepladser. Skulle der dukke en rovfugl op ved overnatningspladsen, må rågerne i overnatningspladsens udkant sikkert også oftere lade livet.

Råger: Udbredelse

Rågen er udbredt fra Vesteuropa og tværs over kontinentet til Kina. Nordgrænsen i det mellemste Norge, Sverige, Finland og Sovjetunionen. De sydligste bestande findes i Spanien, Mellemeuropa, Grækenland og Tyrkiet.

I Danmark findes der ca. 38.800 par råger fordelt på ca. 400 kolonier. De fleste lever på øerne især Bornholm, samt i Øst og Sønderjylland. Selv om rågen er en almindelig fugl her i landet, yngler den i kolonier, og er derfor meget lokalt udbredt.

De fleste danske råger er strandfugle, men en del trækker sikkert til egnene omkring Nordsøen og Kanalen om vinteren. Især de østlige dele af landet besøges til gengæld af skandinaviske og russiske råger under trækket og i vinterhalvåret.

Råger: Føde

Som typisk for kragefugle er rågen nærmest altædende - mest udpræget i vinterhalvåret. Om sommeren lever rågen næsten udelukkende af insekter, larver, orme og frø, som den får fat i ved at bore det lange næb ned i jorden.

Strandfugle hamstrer føde ligesom de andre kragefugle. Nødder tages i næbbet og gemmes bort på egnede steder. Hvis andre råger i nærheden iagttager hamstringen, flyver den hamstrende råge til et nyt sted, hvor føden så gemmes. Tyveri af hamstret føde forekommer alligevel meget hyppigt. Rågerne hamstere op til flere hundrede fødeemner i løbet af efteråret. Det er dog ukendt, hvor stor en del af disse, der genfindes. Energirige fødeemner som nødder og agern kan være et betydeligt energitilskud om vinteren.

 

Startside
Butik
Borebiller
Dræbersnegle
Duer og måger
Edderkopper
Flagermus
Husmår
Hvepse
Klannere
Mosegris
Muldvarp
Murbier
Mus
Myrer
Møl
Rotter
Væggelus
Stankelben
Ukrudt
Spørg om skadedyr
Om os
Job

Råger: Livscyklus

Råger yngler i kolonier med op til 700 par. Rederne anbringes højt til vejrs i løv eller nåletræer. Adskillige reder kan findes i samme træ, og samme koloni anvendes år efter år. Redderne bygges af begge køn, består af kviste, græs og mudder og fores med finere plantemateriale. Rederne placeres meget tæt på hinanden. Under udrugning bringer hannen føde til hunnen i sin strubepose, mens hunnen udruger æggene.

Råger er monogame, men hannerne forsøger at øge deres ynglesucces ved at parre sig med nabohunnerne. Rågehunner befinder sig oftest i kolonierne og bevogter reden, mens magen er borte for at søge føde. Ved sådanne fravær parrer hunnen sig tit modvilligt med andre hanner. Magen forsøger at mindske antallet af disse parringer ved at genne påtrængende nabohanner bort. Dette sker dog især før og under æglægningen, hvor en parring kan føre til befrugtning. Når hunnen ruger æggene, og alle befrugtninger derfor har fundet sted, afværger magen langt sjældnere nabohannernes parringsforsøg.

Æglægningen starter omkring marts/april. Råger lægger typisk 4 - 5 æg. Ungerne klækkes efter 16 - 18 dage og bliver flyvefærdige efter 30 dage. Rågen bliver ofte 15 år gammel. og den er yngledygtig som 1-årig.

Mange mennesker er ikke begejstrede for et alt for tæt naboskab med råger. Råger plyndrer ikke fuglereder som andre kragefugle gør, men de er meget støjende. Desuden sviner fuglene meget med deres afføring.

Rågekolonien er grundlaget for artens sociale adfærd, men rågerne danner også store flokke om efteråret og vinteren.

Råger i kunst

Råger og rågereder er et meget traditionelt objekt i russisk kunst i det 19. og 20. århundrede. I Rusland er de fleste råger trækfugle som ankommer i midten af marts og anses for et sikkert tegn for det kommende forår. Nedenstående malerier med råger som motiv er berømte russiske kunstværker af Aleksey Savrasov, Igor Grabar, Konstantin Kryzhitsky.