Husmår:

Priser
Husmår: Skade
Husmår: Bekæmpelse
Spor efter husmår
Mårfælde
Udbredelse
Udseende og adfærd
Forveksling

Bekæmpelse af skadedyr for både private og virksomheder siden 2007

Husmår: udbredelse

Husmåren er udbredt fra Spanien i vest gennem Central- og Sydeuropa og videre østpå gennem Kaukasus og Lille Asien til Altaibjergene i Mongoliet. Den findes dog ikke i Norge, Sverige og Finland og heller ikke på de Britiske Ører. Danmark ligger dermed på nordgrænsen af husmårens europæiske udbredelsesområde.

I Danmark er husmåren i dag udbredt over hele landet med undtagelse af Bornholm og en række mindre øer, som f.eks. Anholt, Lasø og Fanø. Siden midten af 1950'erne har der været en voldsom vækst i husmårbestanden. Fremgangen er især sket ved, at husmåren har bredt sig fra sine oprindelige tilholdssteder på gårde og i landsbyer til områder med tættere, bymæssig bebyggelse, ikke mindst  sommerhusområder, villakvarterer og den centrale del af større byer.

Husmårens oprindelige levested er klippe- og bjerglandskaber i det sydlige Europa. Det kendes ikke præcis, hvornår husmåren kom til Danmark. Ældre litterære kilder synes at vise, at husmåren omkring år 1800 var almindelig i Jylland og på Fyn, mens den ikke skulle findes øst for Storebælt. Det vises ikke med sikkerhed, hvornår arten er ankommet til Sjælland, Lolland, Falster og Møns, men i hvert fald synes den omkring år 1900 at have været udbredt over hele Sjælland.

I begyndelsen af 1800-tallet vat arten så talrig på Fyn og i dele af Jylland, at man ligefrem talte om mårinvasion. Plagen blev så slem, at Landhusholdningsselskabet gav præmier til folk, der dræbte mårer i større tal. En af Landhusholdningsselskabets præmier blev givet til skytten på Wedellsborg, som i årene 1824 -27 skød og fangede ikke færre end 310 mårer.

Den spredning og tilpasning, der er sket, først til det åbne, opdyrkede områder med gårde og landsbyer og derefter til områder med endnu større menneskelig aktivitet, vidner om stor fleksibilitet og tilpasningsevne. Selv nye villakvarterer med relativt lav og åben bevoksning bliver hurtigt indtaget af husmåren.

I beboelseshuse holder husmåren næsten altid til i loftsetagen, og kommer her ind gennem ventiltagsten, ved løse tagsten og vindskeder eller blot, hvor tagkonstruktionen giver den mulighed herfor, f.eks. ved skotrender. Den kan også kradse sig hul igennem strå- og halmtage. Ofte kommer den op på taget ved at springe fra træ til træ, et udhus, en lemur eller et havehegn. Husmåren kan indrette sit leje i hø eller halm, men også i sten- eller glasuld.

Husmår: regulering

I dag er husmåren det eneste af de små mårdyr i Danmark, der har en regulær jagttid (i perioden 1. september - 31. januar). Jagtudbyttet af husmår er registreret siden 1941 og ligger i dag omkring 4000 dyr om året. De fleste husmår (over 80 %) fanges i fælder, størstedelen ved bygninger, hønsehuse, dueslag og opdræt.

Husmår må desuden reguleres hele året rundt, i forsvarlige indhegninger med fjerkræ, i bebyggelse og i en afstand af indtil 25 m fra bebyggelse og de nævnte indhegninger.

Det er forbudt at lægge giftige eller bedøvende midler.

Lukker man adgangsvejene, skal man sikre sig at måren og eventuelle unger ikke bliver spærret inde på loftet.

Startside
Butik
Borebiller
Dræbersnegle
Duer og måger
Edderkopper
Flagermus
Fluer
Husmår
Hvepse
Klannere
Mosegris
Muldvarp
Murbier
Mus
Myrer
Møl
Rotter
Væggelus
Stankelben
Ukrudt
Spørg om skadedyr
Om os
Job