Klannere:

Klannere: priser
Husklannere
Pelsklannere
Flaskeklannere
Tæppebiller
Tyvbiller
Bekæmpelse: fødevarer
Bekæmpelse: tekstiler

Bekæmpelse af skadedyr for både private og virksomheder siden 2007

Pelsklannere: udbredelse

Pelsklanneren (Attagenus pellio) tilhører familien af biller og er meget almindelig. Ude i naturen kan man alle vegne støde på pelsklanneren. I tiden fra marts til september kan man fx ofte se voksne pelsklannere, der sidder på de blomstrende planter. Disse planter leverer mad og drikke til den voksne pelsklanner, da den lever af pollen og nektar. Pelsklannere forbliver dog ikke altid udenfor i naturen. De kan sagtens finde vej ind i vores hjem, da larverne er gode til at krybe, og da de voksne pelsklannere er gode til både at gå og flyve. De kan derfor blot benytte vinduer og døre, der står åbne, hvis de vil ind.  

 

Pelsklannere: udseende

Den voksne pelsklanner er 5 mm lang. Den er brun til sort over det hele, når man ser bort fra dens 3 hvide hårpletter bag forbrystet og den store hvide plet, som den har på hver af sine dækvinger. Pelsklannerens larve bliver op til 10 mm lang. Den er gulbrun og kraftigt behåret. Bagerst har larven en lang haledusk, der ligner en pensel.

 

Pelsklannere: biologi

Pelsklanneren er et insekt, hvor udviklingen fra æg til voksen sker gennem larvestadier - med en række tilhørende hudskift - og et puppestadie. Denne udvikling kan tage op til 3 år. I naturen lægger pelsklannerhunnen sine 50 - 100 æg i enten fugle- eller musereder. Her spiser de udklækkede larver hår, fjer eller affald, indtil de er store nok til at forpuppe sig. Hvis en pelsklannerhun vil lægge sine æg i vores hjem, må hun finde en fødekilde, som minder om dem, som hendes larver lever i og af i naturen. Tekstiler af uld, natursilke, pelsværk m.fl. lever naturligvis op til dette krav. Pelsklanner-hunnen kan dog også vælge at lægge sine æg i revner i gulvet, ved fodpaneler eller i bunden af garderobeskabe med flere. Hendes larver er nemlig nøjsomme og vil i hvert fald i begyndelsen af deres liv kunne klare sig med de rester af uld eller andet organisk materiale, der findes sådanne steder. Hvis deres fødekilde så senere løber tør, er de - som de dygtige krybere de er - i stand til at krybe videre til en anden fødekilde.

 

Pelsklannere: skade

Som udgangspunkt behøver man ikke være bange, hvis nogle enkelte voksne pelsklannere forvilder sig indenfor i vores hjem. I sig selv gør de ingen skade, da de jo lever af blomsternes pollen og nektar. Hvis pelsklannerhunnen vælger at lægge sine æg indenfor, inden hun forsvinder ud igen, er der imidlertid tale om en helt anden sag. På grund af pelsklannerlarvens fødepræferencer vil hunnen ofte vælge at lægge æggene i tekstiler af uld, natursilke eller pelsværk. Når larverne udklækkes, vil de hurtigt gøre uoprettelig skade og ødelægge disse materialer. Hvis hunnen lægger sine æg andre steder som fx i gulvrevner eller langs fodpaneler, hvor fødemængden er begrænset, vil larverne sagtens kunne finde vej til garderobeskabet på et senere tidspunkt.

På museer vil pelsklannerlarver også kunne gøre uoprettelig skade og tilmed ødelægge uvurderlige samlinger af insekter og udstoppede dyr.  

Startside
Butik
Borebiller
Dræbersnegle
Duer og måger
Edderkopper
Flagermus
Husmår
Hvepse
Klannere
Mosegris
Muldvarp
Murbier
Mus
Myrer
Møl
Rotter
Væggelus
Stankelben
Ukrudt
Spørg om skadedyr
Om os
Job