|
(kilde: Muldvarpen af Jens Lodal) Muldvarpen (på latin Talpa europaea) hører hjemme under insektædere (Insectivora). Dens nærmeste slægtninge i den danske fauna er spidsmus og pindsvin. Længden af hoved og krop tilsammen ligger mellem 12 og 17 cm, længden af halen er normalt 2-3 cm. Generelt vejer hannerne mere end hunnerne, men der er ret store variationer. Et voksent dyt kan veje fra 60 op til 140 g.
Muldvarpens forlemmer er omdannet til effektive graveredskaber. Selve forfoden ligner en mellemting mellem en greb og en skovl. Den er bred og kraftig med 5 lange, fladtrykte kløer. Selv om muldvarpen i hele sin kropsbygning er tilpasset livet i de underjordiske gange, kan den godt bevæge sig på jordoverfladen, og den er en udmærket svømmer. Følesansen er nok muldvarpens mest veludviklede sans. Muldvarpens snude ender i en lyserød tryne. På den yderste hårløse del af snuden sidder et af dens allervigtigste sanseorganer, kaldt Eimers organer. På siden af hovedet og snuden sidder rækker af såkaldte sinushår, som er også meget følsomme.
Muldvarpens øjne kan være vanskelige at opdage, da de kun er omkring 1 mm i diameter og godt skjult i pelsen. Muldvarpen er ikke blind og det er påvist, at de er i stand til at skelne mellem lys og mørke. Muldvarpen har ikke nogle ydre øre, men kun et indre øre, hvis struktur tyder på en ikke veludviklet høresans. Muldvarpe kan blive over 6 år gamle, men gennemsnitalderen ligger på 3 år.
|
Muldvarp:
signalement
Muldvarpens pels varierer normalt fra mørkegrå
til næsten sort, lysere farve forekommer forholdsvis sjældent.
Muldvarpen skifter pelsen forår og efterår. Vinterpelsen er 11-12 mm
tyk, mens sommerpelsen er 9-10 mm tyk.
En anden vigtig sans er lugtesansen, som bruges
ved fødesøgning og for registreringen ad de duftmærker, de andre
muldvarpe afsætter til markering af territorier.