Muldvarp:

Priser
Bekæmpelse
Muldvarpesaks
Om muldvarpe
Udbredelse
Muldvarp: føde
Muldvarp: livscyklus
Overtro
Vidste du om muldvarpe

Bekæmpelse af skadedyr for både private og virksomheder siden 2007

Muldvarp: skadedyr eller nyttedyr?

I skoven har man altid betragtet muldvarpen som et nyttedyr, men i mange sammenhænge betragtes muldvarpen som et skadedyr.

Muldvarpens økonomiske indflydelse for landbrug kan være varierende. Muldvarpen vil udrydde skadelige insekter og larver, og dermed være nyttig for landbrug. Dog vil muldvarpen også flytte nogle af de mere næringsfattige jordlag op til overfladen, når muldvarpen graver jorden op i form af muldvarpeskud. Dette kan være med til skabe en forringelse af enge og græsgange, samt at det øger chancen for at arealet bliver plaget af ukrudt.

Største antallet af muldvarper aktiviteter ses for at være negative, da de skader rødsystemet af mange planter og afgrøder, hvilket der enten kan dræbe eller mindske udbyttet af planten. Landbrugseksperters undersøgelser viser dog, at skaderne på dyrkede afgrøder kun vil give et udbyttetab på 1-1,5%, hvorimod skaden vil være betydeligt større i drivhuse, på bærplantager, i nye haver, planteskole skove og i køkkenhaver også selv ved et lille antal muldvarpe.

I landbruget kan jorden fra skuddene ødelægge knivene på høstmaskiner, foruden at ensilage kan forringes eller helt ødelægges af jord. De fleste haveejere bryder sig ikke om muldvarpeskud i haven - især ikke i græsplanen. For golfspillere kan muldvarpeskud på greenen være virkelig irriterende. På mange arealer foretages derfor en løbende bekæmpelse af muldvarpe.

Muldvarpen er også kendt for at sprede sygdomme såsom listeria.

Det er også kendt at muldvarpens tunneler bliver brugt af andre skadedyr til at få adgang til ellers afspærrede områder, der er her især tale om mosegrise og rotter. Tunnelerne kan også give steder, hvor der er snublefare for mere værdifulde husdyr, fordi at dyr som f.eks. heste er tunge nok til at træde jorden ned i tunnelen, hvor i dens ben kan blive fanget.

Professionel bekæmpelse af muldvarpe

Vores bekæmpelses metode for muldvarpe er primært med gaspellets (phosphorbrinte) eller med muldvarpefælder (muldvarpesakse), som lovligt må bruges hele året rundt.

Giftgassen fosforbrinte er et kemisk bekæmpelsesmiddel. Piller eller pellets, som de normalt kaldes, med aluminiumfosfid lægges ned i dyrenes gangsystemer, som nemt findes via synlige muldvarpeskud. Under indvirkning af fugten i luft og i jorden dannes selve fosforbrinten, som er en meget giftig gas.

For at kunne købe og bruge fosforbrinte, kræves der et særligt kursus og certificering, og metoden er først og fremmest egnet til erhvervsmæssig bekæmpelse på større sammenhængende arealer. Af sikkerhedshensyn må de fosforbrinteudviklende pellets ikke udlægges nærmere end 10 m fra nærmeste bebyggelse. For at få en tilfredsstillende og effektiv virkning må jorden ikke være for kold, så man kan ikke bekæmpe muldvarpe med fosforbrinte i vintermånederne.

Fangst af muldvarpe med muldvarpesakse:

Et alternativ til den kemiske bekæmpelse af muldvarpe er specielle fælder, som ofte kaldes muldvarpesakse. Man finder først muldvarpens gang ved at stikke i jorden med en stok omkring et frisk muldvarpeskud. Muldvarpesaksen sættes i en muldvarpegang og udløses ved at muldvarpen presser imod en speciel udløserplade med hoved, forben eller ryg. Metoden kan med fordel bruges hele året rundt, hvis bare jorden ikke er frosset.

Pga. muldvarpens migration, som er specielt udbredt i april, når parringsdygtige hanner opsøger aktivt hunnerne ved at lave lange gangsystemer væk fra deres territorium, og i august - september, når de unge muldvarpe forlader moderens gange, anbefaler vi normalt at man går i samarbejde med sine naboer om en fælles regulering, eller venter med behandling til oktober, således at man derfor undgår at migrationen forårsager vedvarende behandlinger. De bedste tidspunkter for reguleringsindsatser er oktober til december og april til august.

Muldvarp: hvores metode til reguleringAt fange muldvarper i muldvarpefælden er den mest pålidelige metode, til at holde muldvarpene under kontrol.

At man forstår muldvarpens opførsel, kan hjælpe med at placere muldvarpefælden mere effektivt. For at være effektiv, skal fælden placeres sådan, at den fanger muldvarpen under jorden. Hvis muldvarpens meget følsomme næse kommer i kontakt med et ukendt objekt i dens gange, vil muldvarpen ofte lukke den del af gangen til, og grave en ny gang udenom eller under. Derfor er det bedst, hvis fælden strækker sig over tunnelen, eller omringer den helt, og sidder i væggene af gangen.

Muldvarpe er ikke påvirket af jordblokke, der er i vejen, da det også tit sker, når tunneler kollapser af naturlige årsager. Så muldvarpen vil bare grave igennem, og ikke lave en ny tunnel udenom. Det er derfor en god ide at gemme udløseren til fælden i jorden, så fælden udløses af muldvarpens vægt, eller ved at jorden bliver skubbet.

Muldvarpe kan være aktive hele året igennem, og kan blive fanget på et hvert tidspunkt. Før man sætter sin muldvarpefælde op, skal man finde ud af hvilke af muldvarpens gange, der er i brug. Muldvarpen graver et netværk af tunneler dybere i jorden, som nærmest hele tiden er brugt. Den graver også et netværk af tunneler tættere på overfladen, som bliver brugt til at skaffe føde. Men nogle af disse er kun midlertidige. Derfor er de ikke særlig gode at sætte fælder op i. Det er mest sandsynligt at du fanger muldvarpen, hvis du placere fælden i de dybere tunneler, som de vil bruge næsten permanent.

For at finde ud af hvor muldvarpen er aktiv, kan du træde korte sektioner af tunnelerne og muldvarpeskud ned. Derefter observerer du de steder dagligt, og holder øje med hvilke steder, der bliver gravet op igen. Dette vil give dig en god ide om, hvilke steder muldvarpen er aktiv. Det er vigtigt at du vælger en ofte brugt tunnel, da det forøger dine chancer markant for at fange muldvarpen. Sæt fælden mindst 45cm fra et muldvarpeskud. Du kan lokalisere de dybere tunneler, ved at f.eks. tage en pind eller jernstang, og derefter stikke den i et frisk lavet muldvarpeskud. Hvis pinden glider nemt igennem jorden, og forholdsvist dybt, har du sikkert ramt en dybere tunnel.

For bedst virkning kan du sætte muldvarpesaksen i muldvarpens hovedtunnel, som tit er 20-30cm dybt nede i jorden. Grav et stykke jorden op over tunnelen med en skovl eller lignende. Hullet skal helst være lidt større end selve fælden. Put muldvarpesaksen ned i tunnelen, med sikringen til, og vær sikker på at den ikke kan flytte sig for meget. Tag sikringen af, og dæk saksen til med løst jord, vær dog forsigtig ikke at udløse fælden imens. Dæk derefter hullet til, f.eks. med en spand eller lignende, men du kan også vælge at lægge jorden, du har gravet op forsigtigt over hullet, så intet lys slipper ned i tunnelen. Dette vil sørger for at muldvarpen ikke bliver så mistænkelig. Pas også på med røre for meget ved fælden, eller nede tunnelen, da lugten af menneske, kan skræmme muldvarpen væk.

Forbyggelse af muldvarpe med muldvarpeskræmmere:

Der findes mangle gamle og nye husråd, som har til formål at jage muldvarpen væk eller bekæmpe den ved brug af stinkende stoffer, karbid og højfrekvente lyde. Dem finder vi ikke effektive. Enten har de slet ingen virkning eller muldvarpen migrerer over på naboens ejendom, formerer sig der og vender tilbage så snart lugten / lyden forsvinder. Den slags midler skal bruges permanent (også om vinteren). I mange tilfælde reagerer muldvarpen blot ved at aflukke sit gangsystem og grave et nyt stort set parallelt med det oprindelige. Resultatet er altså ganske enkelt det stik modsatte med det ønskede. Muldvarpeskuddene, der har motiveret til bekæmpelsen, bliver fordoblet i antal.

Muldvarp: alternative bekæmpelses metoder

Ingen af nedenstående metoder finder vi effektive, men har alligevel valgt at samle nogle af disse husråd.

Biologiske metode

Flere planter, som også kan dyrkes i Danmark, menes at have en afskrækkende virkning på muldvarpe, bl.a.

- Korsvortemælk (Euphorbia lathyris, på engelsk Mole Plant, 'muldvarpeplante')

- alle slags Narcisser (Påskeliljer, Pinseliljer osv.)

- Fløjlsblomst (Tagetes, Have-Morgenfrue)

- forskellige slags Fritillaria som f.eks. Vibeæg eller Kejsekrone

- Ricinus communis (også kaldet Olieplante og Kristpalme)

Korsvortemælk og Kristpalme betegnes som giftige planter, så man skal ikke plante dem der hvor børn,  husdyr eller kæledyr færdes.

Vand metode

Det er ikke anbefalet at prøve at oversvømme muldvarpens tunneler for at tvinge dem ud eller drukne dem. Det er ikke normalt effektivt, og er også spild af vand, da muldvarpe tit har store og dybe gangsystemer, som ville kræve meget vand at fylde.  

Hegn metode

Man kan opsætte hegn rundt om stederne, hvor man ikke vil have muldvarpen. Denne er en temmelig dyr metode, da hegnet skal graves dybt (mindst 60 cm) ned, således at stædige muldvarpe ikke bliver i stand at finde vej ind i området. Man kan bruge forskellige slags trådhegn, bare hullerne ikke er større end en kvadratcentimeter, men da det kan være besværligt og meget tidskrævende at grave hegn ned, anbefaler vi, at man bruger hegn lavet af rustfrit stål, som vil holde i meget længere tid. Det kan også være en godt ide at have en bund, der bøjer ud med ca. 15 cm, og peger den modsatte retning, end det område du vil beskytte. Dette sørger for at muldvarpen, ikke kan grave sig under hegnet.

Udstødningsgas metode

En temmelig usikker og ikke miljø-venlig metode, som indebærer at udstødningsgas fra en bil eller andet køretøj ledes ned ind i muldvarpegange.

Startside
Butik
Borebiller
Dræbersnegle
Duer og måger
Edderkopper
Flagermus
Fluer
Husmår
Hvepse
Kattelopper
Klannere
Mosegris
Muldvarp
Murbier
Mus
Myrer
Møl
Rotter
Stankelben/gåsebille
Sølvfisk
Væggelus
Ukrudt
Spørg om skadedyr
Om os
Job