Muldvarp: overtro

Muldvarpen som er et dyr med sort pels, og en skjult underjordisk levevis har appelleret til fantasien og til alle tider leveret gods til folkeovertroen.

De gamle romere mente ifølge Plinius, at den, som slugte et endnu bankende muldvarpehjerte, fik evner til at spå og varsle. I dansk overtro har man også været overbevist om muldvarpens forbindelse til de dødes rige. Hvis man smurte øjnene med muldvarpeblod, skulle man kunne se spøgelser ved højlys dag.

Muldvarpeskud i en rugmark varslede sorg. Et usædvanlig stort muldvarpeskud på en mark betød død i huset. Skød en muldvarp op foran et menneske gående på en kirkevej var det et dødsvarsel. Skød en muldvarp op indad i et hus skød den et menneske ind, dvs. der blev et mere, men skød den udad, blev der skudt et menneske ud, dvs. det døde eller flyttede.

Muldvarpen har været tillagt magiske kræfter og blev anvendt til helbredelse af diverse sygdomme. Lammelse skulle kunne kureres med muldvarpens blod, som enten skulle drikkes eller smøres direkte på det lammede område, og man skulle sørge for, at dyret kom levende tilbage i jorden, så sygdomme blev taget med bort.

Muldvarpens kraftige forfod har været brugt som amulet mod tandpine og feber. Bedst virkning fik man ved at bide foden af et levende dyr. Som værn mod gigt har man anvendt muldvarpens indtørrede gravefødder, mens en egentlig behandling bestod i at gnide de sygdomsramte områder med muldvarpeskind.

Kødet af en muldvarp skulle lægges i flaske, der hældtes øl på, og en patient med epilepsi skulle drikke det for helbredelse. En kraftig suppe kogt på muldvarpekød skulle gives børn, som urinerede i søvne. Mod hovedpine skulle der bæres om halsen en rød silketråd gjort blodig af at blive trukket igennem en levende muldvarp.

Skaldede steder skulle gnides med muldvarpeblod for at fremme hårvæksten, dyrets fedt fik derimod håret til at forsvinde.

Hvis man tog en levende muldvarp i den højre hånd og klemte den tæt sammen til den døde, fik hånden derved en helbredende kraft.

En fod afskåret fra en levende muldvarp skulle bæres på brystet fra lørdag aften til søndag morgen og skulle så ligge under kirkens alterklæde indtil solnedgang, og båret som amulet skulle den så kunne give både held i lotteri, kort- og terningespil. En pung syet af et skind trukket af en levende muldvarp blev aldrig tom for penge. Med et muldvarpehoved og en svaleurt på sig var man uovervindelig i handel og trætte.

Hjem