Muldvarp:

Priser
Bekæmpelse
Muldvarpesaks
Om muldvarpe
Udbredelse
Overtro
Vidste du om muldvarpe

 

Bekæmpelse af skadedyr for både private og virksomheder siden 2007

Muldvarp - udbredelse

Den europæiske muldvarp (Talpa europaea) forekommer i det meste af Europa, undtagen i Irland, Norge, den nordlige Sverige og Finland og i det sydlige Europa, og i den nordlige Asien.  Den findes i skove, på græsarealer, heder og moser, i bjergområder i op til 2.000 meters højde, samt på de mest intensivt dyrkede landbrugsarealer, i haver og parkområder. I det sydlige Sverige træffes muldvarpen op til de store søer

I Danmark kan muldvarpen træffes næsten overalt. Mange steder er muldvarpen vist udbredt og talrig, men der er stadig områder i landet hvor den ikke findes. Det gælder først og fremmed en række øer, bl.a. Bornholm, Samsø, Læsø, Mors, Fanø, samt nogle områder i det nordvestlige Jylland.

Nord for Limfjorden fandtes muldvarpen indtil 1860 ikke vest for en linje mellem Fjerritslev og Aggersborg. Den har siden da langsomt bredt sig mod vest, og i 1989 er den nået frem til Hanstholm. Muldvarpen er en god svømmer, og selv store vandløb er ikke nogen uoverstigelig hindring. Store vådområder som fx. Bygholm Vejle var en effektiv barriere, indtil anlæg af veje gav muldvarpen chancen for at trænge frem gennem vejrabatterne.

Det afgørende for muldvarpens tilstedeværelse er jordbundens fysiske og kemiske beskaffenhed. Den findes ikke i udpræget stenet jordbund, i områder med meget høj grundvandsstand - altså typisk steder, hvor muldvarpen ikke vil være i stand til at etablere et ordentligt gangsystem, og heller ikke i meget sur jord. Størst bestandstæthed opnås, hvor fødemængden er størst, dvs. i god muld, mens den er mindre i den magre jord under heder og plantager.

De velkendte 10-20 cm høje skud med en diameter på 30-40 cm afslører tilstedeværelsen af muldvarpens permanente gangsystem. Muldvarpens gange er svagt ovale i tværsnit, ca. 4 høje og 5 cm brede. Gangene ligger normalt i 10-30 cm's dybde, men kan findes helt ned til en meter. Især om vinteren, når gangene langt ned, fordi muldvarpen følger regnormenes vandring ned i jorden.

I de områder hvor jorden er så let og løs, at den kan bare presses til side for at give plads til gangen, behøver muldvarpen ikke at lave mange skud og kan leve skjult i sine jagtgange. Når jorden er mere fast, må den løsgravede jord fjernes fra gangen op presses op på jordoverfladen som skud.

Muldvarpen graver sjældent mere end 2,5 time i døgnet. Ifølge en hollandsk undersøgelse gravede en muldvarp, der skulle etablere sig i et nyt område, 20 m gang den første dag, 3,5 m den anden dag og sammenlagt 24 m over de følgende 4 dage.

Muldvarpen har 2 forskellige redetyper, hvilereden og ynglereden, som anlægges i det permanente gangsystem. Oftest er der tale om en kugleformet udvidelse af en gang, som fyldes med tørre blade, græs og evt. papir og plastaffald, som dyret samler på jordoverfladen. På lavtliggende arealer, hvor grundvandet kan stå højt, ses ofte de såkaldte redeskud med en højde på 0,5-1 m og en diameter på 1-1,5 m. Disse redeskud kan indeholde et eller flere redekamre. Fra bunden af hvileredens kammer går der oftest en lodret gang, som dels tjener til dræning, dels som flugtvej. Graver man et redeskud ud, kan muldvarpen genetablere det i løbet af kort tid.

Foruden hvilereder anlægger hunnen op til yngleperioden en særlig ynglerede. Jo lavere temperaturen er, desto dybere anlægges ynglerederne, som ofte derfor kan være vanskelige at finde.

Selvom flere individers gangsystem kan stå i forbindelse med hinanden, er muldvarpen ikke noget socialt dyr, og det forsvarer hidsigt sit område mod artsfæller. Det betyder dog ikke, at man kun kan fange 1 muldvarp på samme sted. Dels inddrages et ledigt gangsystem hurtigt af eventuelle naboer, dels kan områderne overlappe. I nogle tilfælde kan man der endda tages adskillige dyr i saks på samme sted indenfor kort tid.

Muldvarpen er en udmærket svømmer, men oversvømmes gangsystemet, tvinges muldvarpen dog op til overfladen.

Startside
Butik
Borebiller
Dræbersnegle
Duer og måger
Edderkopper
Flagermus
Fluer
Husmår
Hvepse
Klannere
Mosegris
Muldvarp
Murbier
Mus
Myrer
Møl
Rotter
Væggelus
Skadedyr i græs
Ukrudt
Spørg om skadedyr
Om os
Job