Muldvarp - udbredelse

Muldvarpen forekommer i det meste af Europa, undtagen i Irland, Norge, den nordlige Sverige og Finland og i det sydlige Europa.  Den findes i skove, på græsarealer, heder og moser, i bjergområder i op til 2.000 meters højde, samt på de mest intensivt dyrkede landbrugsarealer, i haver og parkområder.

I Danmark kan muldvarpen træffes næsten overalt, men der er stadig områder i landet hvor den ikke findes. Det gælder først og fremmed en række øer, bl.a. Bornholm, Samsø, Læsø, Mors, Fanø, samt nogle områder i det nordvestlige Jylland.

Det afgørende for muldvarpens tilstedeværelse er jordbundens fysiske og kemiske beskaffenhed. Den findes ikke i udpræget stenet jordbund, i områder med meget høj grundvandsstand - altså typisk steder, hvor muldvarpen ikke vil være i stand til at etablere et ordentligt gangsystem, og heller ikke i meget sur jord.

De velkendte 10-20 cm høje skud med en diameter på 30-40 cm afslører tilstedeværelsen af muldvarpens permanente gangsystem. Gangene ligger normalt i 10-30 cm's dybde, men kan findes helt ned til en meter. Især om vinteren, når gangene langt ned, fordi muldvarpen følger regnormenes vandring ned i jorden. Gangene har ofte en diameter på 4-6 cm.

I de områder hvor jorden er så let og løs, at den kan bare presses til side for at give plads til gangen, behøver muldvarpen ikke at lave mange skud og kan leve skjult i sine jagtgange. Når jorden er mere fast, må den løsgravede jord fjernes fra gangen op presses op på jordoverfladen som skud.

Muldvarpen graver sjældent mere end 2,5 time i døgnet. Ifølge en hollandsk undersøgelse gravede en muldvarp, der skulle etablere sig i et nyt område, 20 m gang den første dag, 3,5 m den anden dag og sammenlagt 24 m over de følgende 4 dage.

Muldvarpen har 2 forskellige redetyper, hvilereden og ynglereden, som anlægges i det permanente gangsystem. Oftest er der tale om en kugleformet udvidelse af en gang, som fyldes med tørre blade, græs og evt. papir og plastaffald, som dyret samler på jordoverfladen. På lavtliggende arealer, hvor grundvandet kan stå højt, ses ofte de såkaldte redeskud med en højde på 0,5-1 m og en diameter på 1-1,5 m. Disse redeskud kan indeholde et eller flere redekamre. Fra bunden af hvileredens kammer går der oftest en lodret gang, som dels tjener til dræning, dels som flugtvej. Graver man et redeskud ud, kan muldvarpen genetablere det i løbet af kort tid.

Foruden hvilereder anlægger hunnen op til yngleperioden en særlig ynglerede. Jo lavere temperaturen er, desto dybere anlægges ynglerederne, som ofte derfor kan være vanskelige at finde.

Hjem