Myrer: samfund

Alle myrer lever i såkaldte samfund, hvoraf nogle få lever et stadigt omstrejfende liv, mens flertallet har et fast tilholdssted, der ofte kan bestå af et lille tilfældigt hulrum i myretuen. Disse myresamfund kan omfatte fra en snes til 100.000 individer. Inden for den enkelte art er der altid en tydelig differentiering i individgrupper med forskelligt udseende og forskellig funktion. Et myresamfund består af arbejdere, dronninger og hanner.

Arbejdere

Langt de fleste myrer i samfundet er arbejdere, det er dem, der bygger reden og reparerer den, de passer også samfundets larver og henter føde til dem. Selvom myrerne bor i det samme samfund, kan de godt variere i størrelse. Blandt de store arbejdere er der undertiden nogle, der er soldater. Soldaterne deltager ikke i det daglige arbejde, de rykker kun ud, hvis samfundet trues. Alle arbejdere er hunner, men de formerer sig ikke, for deres kønsorganer er ikke udviklede.

Dronningen

Det er kun samfundets dronning, der lægger æg. Hun er altid meget større end arbejderne og har en stor, tung bagkrop samt vinger, der dog afkastes efter befrugtningen. Arbejderne flokkes om deres dronning, de fodrer hende, slikker hende, så hun altid er ren. Efterhånden som hun lægger æg, bærer arbejderne dem hen i særlige kamre, hvor de ligger, indtil de bliver til larver. En dronning når at producere flere millioner æg i sin levetid og hun kan blive temmelig gammel, helt op til 25 år. Arbejderne bliver sjældent mere end et par måneder gamle. De fleste myresamfund har kun en dronning.

Hanner

Engang imellem udvikler der sig også hanner i samfundet. De er også som regel større end arbejderne og de har vinger ligesom de unge dronninger. Når tiden er inde, flyver de ud for at finde en ung dronning fra et andet samfund, som de parrer sig med. Hannerne lever kun i nogle få uger.

Dronningen bestemmer

Det er dronningen, der bestemmer, om hendes æg skal blive til hanner eller hunner. Hun afgør nemlig selv, om et æg skal befrugtes med sædceller. Hvis det ikke bliver befrugtet udvikler det sig til en han. Hvis det befrugtes kan det blive til en arbejder eller til en dronning.

Foderet afgør om en hun larve bliver til en dronning eller til en arbejder. Og igen er det samfundets dronning, der træffer afgørelsen. Hun sender en bestemt duft rundt i samfundet, som får arbejderne til at spare på foderet. Det får larverne til at udvikle sig til arbejdere. Men hvis dronningen holder sit duftstof tilbage, får nogle af larverne et foder, der er særlig næringsrigt. Det gør dem til unge dronninger.