Rotter:

Bekæmpelse: priser
Om rotter
Rotte: Historie
Rotte: kost
Rotte: Ordsprog
Rotte: Overtro
Spor efter rotter
Mus og rotter: skade
Bestemmelsesnøgle

 

Bekæmpelse af skadedyr for både private og virksomheder siden 2007

Rotter: udseende

Der findes 2 slags rotter i Danmark: den sorte rotte (husrotten, på latin Rattus rattus) og den brune rotte (vandrerotten, på latin Rattus norvegicus). Den sorte rotte er i dag meget sjælden.

Den brune rottes krop måler omkring 28 cm uden hale. Halen er næsten lige så lang som kroppen. En voksen brun rotte vejer mellem 200 og 400 g. Husrotten er mindre, dens hale er længere end hoved og krop tilsammen, ørene og øjnene er væsentlig større end hos den brune rotte.

Rotter har en lang, fedtet vandtæt pels, som beskytter mod kulde og fugt. Pelsfarven varierer en del. Hyppigst er oversiden mørkebrun eller gråbrun, mens undersiden kan være grålig til hvidlig. En rottes hale er lang og virker nøgen, selvom den faktisk er besat med korte stive børster, der er til stor hjælp for rotten under klatring. Den holdes lodret for at holde balancen, når rotten går på noget smalt eller svømmer. Hvor husrottens hale er ensfarvet mørk, er den brune rottes altid lysere på undersiden.

Rundt om i pelsen, men især på hovedet i området omkring snuden og øjnene, er der lange følehår, der spiller en stor rolle for rottens orientering. De hjælper rotten med at finde rundt i territoriet i mørke.

Rotters bagben er lange og kraftige. Forfødderne er mindre end bagfødderne. Rotten bruger dem også til at holde på føden, når den æder.

Ligesom andre gnavere har rotter skarpe fortænder, som vokser livet igennem. Fortænderne har form som stemme-jern. De skal slides, ved at rotten gnaver i hårde ting, ellers bliver de for lange. Hver fortand vokser 2,7 mm om ugen.

Rotten har en god lugtesans, som bruges til at finde føde med. Den bruges også til at opfange dufte, der afmærker et territorium og til at genkende andre rotter.

Rotter ser godt inden for en meters afstand, men på længere afstand kan de kun opfatte bevægelser.

Rotter har en virkelig god hørelse, og hørelsen er deres vigtigste sans, når de skal opdage en fare. De kan høre højere toner end os. Som de fleste andre gnavere kan de høre såkaldt højfrekventne lyde med frekvenser helt op mod 100 kHz.

Er man i tvivl, om det er en rotteunge eller en husmus, der er gået i fælden, skulle følgende holdepunkter være til hjælp: en rotteunge, der løber rundt uden for reden, er altid væsentligt større end de musearter, der kommer ind i huse; hoved er stort i forhold til kroppen, halen er tyk og relativ kort, og bagbenene er langt tykkere og kraftigere end musens.

Startside
Butik
Borebiller
Dræbersnegle
Duer og måger
Edderkopper
Flagermus
Fluer
Husmår
Hvepse
Klannere
Mosegris
Muldvarp
Murbier
Mus
Myrer
Møl
Rotter
Stankelben/gåsebille
Sølvfisk
Væggelus
Ukrudt
Spørg om skadedyr
Om os
Job

Den sorte rotte

Den brune rotte