Rotter:

Bekæmpelse: priser
Om rotter
Rotte: Historie
Rotte: kost
Rotte: Ordsprog
Rotte: Overtro
Spor efter rotter
Mus og rotter: skade
Bestemmelsesnøgle

Bekæmpelse af skadedyr for både private og virksomheder siden 2007

Rotter: kost

Rotter er altædende, de kan spise både vegetabilske og animalske fødevarer. Rotter på landet lever af korn på markerne eller på kornlagre. Rotter i byerne æder brød og andre fødevarer lavet af korn, men de tager i øvrigt alt, hvad mennesker spiser, især madrester. Kloakrotter kan også klare sig på den blanding, der glider gennem kloakkerne.

At rotter og husmus forholdsvis sjældent findes inden for samme lille område, skyldes først og fremmest, at rotten optræder som rovdyr over for husmus. Undertiden har man fundet stabler af dræbte husmus rundt om i rottens territorium, tilsyneladende forråd, etableret hvor rotter har invaderet en bygning, hvor der i forvejen var en betydelig musebestand.

Rotter, som lever nær vand, fanger fisk og andre små vandlevende dyr. De æder også døde fisk og dyr, såkaldte ådsler, der skyller op på strandbredden.

Fugles æg og unger er også noget, som rotter godt kan lide. Det går især ud over fugle, der har rede på jorden, for eksempel ænder og svaner.  Rotter er berygtede for sin interesse for hønseæg og kyllinger. Rotterne prøver som regel at tage æg og unger fra reden, mens forældrene er væk, men somme tider tager de dem også, mens forældrene er ved reden. En høne kan risikere livet, hvis den vil beskytte sine æg mod rotter.

Et særlig berygtet aspekt i rottens interesse for "animalske produkter" er de tilfælde, hvor spædbørn eller hjælpeløse gamle, begnaves af rotter. Det er uhyre sjældent, det sker i Europa, men i slumkvarterer i verdens storbyer er det et ganske almindeligt fænomen.

Når der er mangel på føde, kan rotterne begynde at æde hinanden. Det går især ud over yngre og svage medlemmer af flokken.

Rotter er meget nysgerrige, men de er også meget forsigtige. En rotte vil ikke kaste sig over en tilsyneladende lækker føde, hvis der er noget fremmes ved lugten eller smagen.  Der går lang tid, før den prøver at tage en lille bid, og så venter den i lang tid, som regel adskillige timer, før den forsøger igen. Hvis den i ventetiden har mærket et svagt ubehag, forbinder den dette ubehag med den føde, den sidst har smagt på - og så holder den sig helt fra den pågældende føde i uger, måneder eller måske hele livet.

Startside
Butik
Borebiller
Dræbersnegle
Duer og måger
Edderkopper
Flagermus
Fluer
Husmår
Hvepse
Klannere
Mosegris
Muldvarp
Murbier
Mus
Myrer
Møl
Rotter
Stankelben/gåsebille
Sølvfisk
Væggelus
Ukrudt
Spørg om skadedyr
Om os
Job