Skadedyrenes dagbog  

(klik på billederne for at se store billeder)

Dagbog

Uge 52. Hvad laver flagermus Nytårsaften?

Sover de? Drikker champagne? Elsker med hinanden? De fleste tror at flagermusene bare sover om vinteren. Det gør de også, men ikke kun. De vågner nemlig ofte fra dvalen, skifter plads og i milde perioder kan enkelte flagermus ses flyvende ude ved dagslys. Dyneløfteriet påviser at flagermus kan parre sig både om efteråret, om vinteren og i det tidlige forår, og statistikken om drægtigheden ved hunflagermus siger at kun ca. 20% er drægtige ved indvintringen, men 80 % når flagermusene går ud af vinterdvalen om foråret. En han der vågner under vintersøvnen kommer tit i parringshumør og flyver hen og sætter sig på ryggen af en anden og begynder at bide den kærligt i nakken, så offeret piber og afslører dermed sit køn. Hvis pibelyden er et bekræftende svar på at det er en hun, kan hannen fortsætte sit bejleri.  Man kunne næsten få indtrykket af at en sådan parring nærmest er en voldtægt over for den knapt vågne hun, men i virkeligheden er overvintringsstedet en ren swingerklub, hvor både hunner og hanner parrer sig med mange forskellige partnere.

Uge 51. Julen er dyrenes fest

Julen er fra tidernes morgen at fejre at vi går imod lysere tider og at fejre håbet om frugtbarhed og fred på jorden. Fred på jorden kan også meget vel være den tilstand at skadedyrene synligt er minimeret i deres aktiviteter. Muldvarpen er gået dybt under jorden. Musene og rotterne spiser stille deres julegrød på loftet. Myrerne er gravet sig ned og liver af deres indsamlet foråd. Hvepsedronningerne er gået i vinterdvale i en lun krog på loftet eller i vindueskarmen. Flagermusene kan rumstere lidt på loftet, og efterligner julenisser med deres piben og kradsen, men er gået i dvale og flyver ikke. Selv husmåren opfører sig stille, og vil absolut helst ikke gå i fælden eller lade sig skræmme af julens nisser på loftet eller andre festligheder. En god ting man kan gøre lige nu for at fremme frugtbarheden hos skadedyrenes bedste bekæmpere, nemlig naturdyrene er at fremme disses livsvilkår.  Når du sætter julelys på træerne, kan du f.eks. også tilføje nogle dekorative stjerne, klokke og andre motiver udformet i presset fuglefrø. Det er nu der skal sås som man ønsker at høste.

Uge 50. Man behøver ikke at slå musen ihjel

Der er flere og flere mennesker der ikke vil have at de generende dyr slås ihjel og derfor fortrækker at få dem fjernet i levende live. Folk får mere og mere respekt for naturen og dyrene, og vil gerne af med problemet, men uden drab. Vi oplever derfor større og større efterspørgsel på humane fælder til levende fangst. Denne fantastisk musefælde på billedet til venstre har vi lige importeret fra UK. Den fanger mus på en meget human måde: den udløses nemt uden larm og uden hverken at beskadige eller stresse musen. Den kan nemt sættes op med en hånd og uden at hånden forlanges nogen teknisk snilde. Fælden er lavet af gennemsigtig robust plastik og kan nemt rengøres og genanvendes. Fordelen ved fælden er også at man hurtigt kan se om der er fangst. Genudsætning af musen kan nemt foretages uden at man kommer i direkte berøring med musen. Er der mange mus kan man jo vælge at opsætte flere fælder, så problemet minimeres hurtigere. Ved genudsætning af musen anbefaler vi at man bringer den mindst 2 km væk, så den ikke finder tilbage.

Uge 49. Fang din husmår NU!

Har du fået en husmår på loftet som generer dig, griser, laver ballade og ødelægger isoleringen, så er det bedste tidspunkt for at fange den nu her i november - december måned.

Husmårens unger, som normalt er 2 stk., afvises af deres mor i august - september måned og er derfor nødt til efterfølgende at finde og etablere deres eget territorium. For at finde et nyt sted at bo migrerer ungerne om efteråret. Bekæmper du husmåren med det samme når den har etableret sig, så risikerer du ikke så mange skader som en husmår ellers kan forårsage på loftet, såsom ødelagt isolering, kraftig lugt, insekter pga. indslæbte byttedyrs nedbrydning. Det er også nu, hvor der ligger sne, meget nemmere at finde tilgangsveje som husmåren bruger for at komme op på loftet. Hvis man venter med bekæmpelse til marts - april, må det forventes at husmåren har født sine unger på loftet, og så har man pligt til at finde disse og evt. aflive dem. Og det kan være meget svært både fysisk og psykisk.

Uge 48. Måger på besøg i villakvarteret

Måger hører naturligt mest til ved hav og strand, deres foretrukne fødekilder er fisk og andre små havdyr. De kan udgøre en sand plage i havneområder, hvor de ofte etablerer sig for at yngle fordi fødekilderne er nemt tilgængelige der. De har fantastiske flyvefærdigheder, og kan flyve mange kilometer ind i landet for at finde noget spændene at spise fra affaldsbunker og lignende steder, hvis fødeknapheden er til stede. Vinteren er begyndt meget tidligt i år, og det er nu ikke så nemt for mågerne at finde føde. Der er mange parcelhusejere der oplever at større flokke af måger besøger deres haver og undersøger om der findes noget mad ved fuglebrættet. De kan være meget aggressive og jage de små fugle væk fra maden. Bliver der alt for mange måger i området og de forsøger at etablere sig og dermed bliver generende, med støj og griseri kan man på sådanne udsatte steder montere fuglepigge (bird spikes), således at mågerne ikke kan tage ophold der. Mågen er en stor og flot fugl

og man kan ikke lade være med at beundre den, når den ikke optræder i flok og dermed kan virke generende.

Uge 47. Katja leder efter mus under sneen

En kombination af unormal lave temperatur og en hel masse af sne netop lige som vejret arter sig nu er godt for mus, fordi musene nu kan bevæge sig frit og nemt, skjult under sneen, så de ikke er nemme byttedyr at få fat på. Sneen virker også som en isolerende dyne, så musene nemt kan holde varmen. Fortsætter vejret som nu, så bliver næste år igen musenes år.

Vores gravhund Katja er speciel designet til netop den slags opsporing af musetuneller i sneen. Selv om hun mest er trænet i at finde husmår, er hun også en erfaren musejæger. Det er nemlig ofte sådan at når hun er på arbejde på lofter med at søge efter husmår, finder hun i stedet for spor at mus. Om sommeren er mus i haven ikke til at opsnuse, de gemmer sig og graver sig ofte ned under jorden. Om vinteren opfører musene sig mere frækt, de løber skjult under sneen, hunde og rovdyr kan godt lugte dem. De er bare ikke nemme at få fat i - det kræver stor erfaring. På billedet ses Katja efter at hun har haft snuden dybt i sneen i et forsøg på at fange mus.

Uge 46. Hvor mange muldvarpe er der mon i græsplænen?

Af naturen er muldvarpen eneboer og hver eneste muldvarp har sit eget territorium. Det er kun i parringsperioden at muldvarpehannen opsøger hunnen, og de er kun sammen i den periode hvor parringen finder sted. I alle andre perioder udviser muldvarpen stor aggressivitet over for artsfæller, der trænger sig ind på dens aktivitetsområde. Muldvarpen føder normalt sine unger i maj-juni og opfostrer dem så hen over sommeren. I september er ungerne ved at være fuldvoksne og moderen afviser dem nu og de er dermed nødt til at migrere og finde et sted at etablere sig . Bor man i et parcelhus med en almindelig grundstørrelse og pludselig opdager at græsplænen nu er ved at blive forandret med en hel masse små vulkaner, så er der normalt kun tale om en enkelt muldvarp, oftest en unge der nu forsøger at etablere sig der. Tit sker det, at fjerner man sådan en migrerende unge i september-oktober, så kommer der straks en ny til, der så forsøger at indtage territoriet. Nye muldvarpeskud hen over vinteren skyldes typisk at en nabo-muldvarp forsøger at udvide sit territorium pga. fødeknaphed.

Uge 45. Absolut rekord i mårfangst.

Som jeg efterhånden flere gange har skrevet på min hjemmeside, er husmåren et meget forsigtigt dyr, og det kan tage flere uger inden den langsomt begynder at vende sig til fælderne, tage lokkemidlerne og blive fanget. Der er mange forskellige faktorer der kan spille ind. Det er meget vigtigt, for eksempel, hvor gammel og erfaren husmåren er og om den tidligere har prøvet at blive fanget i en fælde. Det er også meget vigtigt, om husmåren har held i sin jagt, eller om den kommer hjem efter en mislykket jagt og er sulten og dermed finder lokkemidlet i fælderne attraktivt. Denne husmår fra Østbirk blev fanget kun 2 dage efter at fælderne blev installeret, og indtil nu er det mit absolut bedste resultat og rekorden i fangst. Den var meget hidsig, angrebslysten og forsøgte at få fat i og bide i mine fingre flere gange. Det betyder at den var gammel og erfaren, fordi unge husmår typisk er både venlige, nysgerrige og tillidsfulde. De lidt ældre og erfarne husmår er meget mere reserverede, mistroiske, og ved at det bedste forsvar er at prøve at angribe og dermed skræmme fjender bort.

Uge 44. Husk at stille julegrøden frem til musene og nisserne.

Julen står for døren, og ofte når man stiller risengrød op på loftet til nisserne, er det musene der spiser den, og kun en enkelt nisse eller to kan få lov til at komme til fadet. Et par mus kan hurtigt blive til mange, husmus kan formere sig året rundt på et lunt loft, og især hvis de lige frem bliver fodret. Selvfølgelig er det en god og traditionel skik, men man skal dog være opmærksom på at det efterfølgende kan give nogle skader.

I forbindelse med kommende Jul har vil hjemkøbt en hel del af håndlavede nisser og julemus, som du kan købe i vores butik på Frederiks Alle 94. Der kan du også købe musefælder i forskellige varianter, hvis det nu skulle gå galt med fodring af nisserne på loftet. Det er altid klogt at kombinere fodring med risengrød med opsætning af  musefælder. Flerfangstfælder har den fordel, at de hverken slår musene eller nisserne ihjel, så man ikke begår nogle dødssynder lige op til Jul. Både nisser og mus kan senere genudsættes i naturen, hvor de oprindeligt hører hjemme.

Uge 43. Duer på taget

Duer er flotte fugle og de fleste mennesker synes generelt godt om dem og mener at de hører til bybilledet. Moderne store byer er helt utænkelige uden duer og mange finder det hyggeligt at fodre dem. De fleste vil dog helst ikke at duerne vælger netop deres altan for at yngle eller bare tage ophold for hvile.

Desværre, er duer meget stedfaste. Har de en gang fundet et sted at bo, er det ret svært at få dem væk til andre lokaliteter. Duer er også meget sociale og det er typisk for dem at bosætte sig i flok og etablere store kolonier. Duer tiltrækker duer .

Duer der har etableret sig på taget eller altan kan være irriterende, mest pga. deres kurren og ekskrementer.

Ofte er det om efteråret at duerne finder en hyggelig altan eller et loft hvor de kan overnatte. Får de lov til det, vil de opfatte det som deres hjem, og vil i det tidlige forår bygge reder der. Har du observeret duer på din altan eller tag kan det være en god ide tidligt at gå i gang med beskyttende tiltag, inden det blive for sent.

Uge 42. Husmår: dækker din forsikring?

En husmår på loftet kan volde mange skader, og ofte rådgiver jeg mine kunder om at reparation af evt. skader på isolering, dampspærre m.v. forårsaget at måren og den aktive indsats med at fange måren og på at få den fjernet måske kan dækkes af den indgåede husstandsforsikring. Desværre må jeg også konkludere at i mange tilfælde mener forsikringsselskaberne at den almindelige husstandsforsikring ikke dækker skader forvoldt af skadedyr. I følge nogle forsikringskonsulenter, er det kun Nykredit Forsikring der har dækning af husmårskader som en del af selve husstandsforsikringen, imens flere andre selskaber tilbyder deres kunder tillægsforsikringer som så også dækker skader forvoldt af husmår på lige fod med husbukke, borebiller og svamp. Det kan derfor som husejer være meget vigtigt at have fokus på netop de udbudte forsikringsvilkår man tegner forsikring for. Mange bliver desværre negativt overraskede når problemet opstår og skaderne skal udbedres, hvilket kan være betydeligt omkostningstungt.

Uge 41. Guddommelige rotter fra Bali

Nogle siger at der findes mindst lige så mange rotter i Danmark som mennesker, men skønsmæssigt er der i  verden 4 rotter for hvert menneske. I europæisk kultur ser man rotter som værende skadedyr, de er urene og parasitter der stjæler mad og spreder sygdomme. Den mening skyldes i høj grad den rolle som rotterne spillede i det 14. århundrede med at sprede pest der forårsagede epidemi og massedød i Europa.

I Asien er forholdet til rotterne ganske anderledes. I den kinesiske kalender er hvert 12. år rottens år og mennesker født i rottens år har ifølge den kinesiske folketro egenskaber der er karakteristiske for rotter, d.v.s. kreativitet, intelligens, ærlighed, ambition, temperament, og ødselhed. En af de hinduistiske guder, Ganesha, brugte ofte en rotte som transportmiddel og i Hinduistiske templer får rotter lov til at æde den mad der er ofret af pilgrimmene. Spiser man mad som en rotte har rørt ved, er det lige som at få en velsignelse fra gud.

På billedet ses der en glad og tilfreds rotte fra et af de Hinduiske templer på Bali.

Uge 40. Flagermus kan også lide at blive kløet på ryggen

Der kendes knap 1000 arter af flagermus i verden, men langt de fleste forekommer i torperne. I Indonesien, hvor hvepsefjerneren lige har tilbragt en vel fortjent ferie, findes flagermus overalt. De jager insekter på gader, i butikker, på hoteller og hjælper med at holde antallet af de farlige myg og andre insekter nede.

På Bali findes der en flagermus grotte (Goa Lawah) hvor tusindvis af flagermus hænger og sover om dagen. I Indonesien bygger man ofte templer der hvor der findes store mængder af en eller anden dyreart, det kan være flagermus, aber eller andre dyr. Lokalbefolkningen kommer og tilbeder guderne, og folketroen er at dette sted er netop velsignet af guderne og dermed tiltrækker dyrene i så store antal.

Her på billedet ses en lidt forvirret flagermusunge, som har forladt grotten for tidligt om aftenen og har landet på en af tempelbygningerne. Selvfølgelig kunne hvepsefjerneren ikke lade være med at snakke med den, selv flagermus bare elsker at blive kløet på ryggen.

Uge 39. Måger i parken.

Hættemågen er en meget almindelig fugl i Danmark. Den er udbredt over hele landet og træffes overalt, både ved kysten og indlandet, hvor det også er den måge man ser mest til. Hættemågen overvintrer i Vesteuropa og Nordafrika, men en stigende andel af den danske bestand er standfugle. Hættemågen er meget alsidig i sit fødevalg. Som andre måger tager hættemågerne en del affald fra lossepladser og havneområder der har spild fra fisk eller korn og foderstoffer. Spildfoder fra minkfarme og landbrug giver også føde til mange hættemåger. Hættemågen søger også i vid udstrækning føde nær mennesker. Den snupper gerne og frækt brødet for 'næsen' af ænderne eller duerne i en park når man fodrer disse. Flokke af skrigende og grisende hættemåger kan være meget irriterende især når de indtager tage, græsplaner, gesimser, udhæng eller altaner. Der er egentligt ikke så meget man kan gøre, det bedste er at beskytte tilgængelige steder med afskærmning, f.eks. duepigge, så mågerne ikke kan lande og bygge reder på sådanne uønskede steder.

Uge 38. Hvepse i hulmur.

Selv om de fleste hvepseboer nu er ved at blive opløst, findes der stadig familier som bliver ved med at  ekspandere. Det er typisk dem der har fundet et godt, lunt og tørt sted, og som har nået at indsamle et stort foderforråd i løbet af sommeren, altså dem som er kommet godt fra start allerede i foråret. Det kan være oppe på et loft, nede i krybekælderen eller i en hulmur. Vi fraråder på det kraftigste at man sådanne steder prøver at lukke hvepsenes indflyvningshuller med papir, fugemasse, cement eller lignende. En stor og stærk hvepsefamilie kan sagtens finde eller lave en anden udgang, og i værste tilfælde risikerer man at få hvepse indendørs. Sådanne steder hvor hvepseboet ikke er direkte tilgængeligt er den eneste løsning på fjernelse af hvepsene er en pulverbehandling med en trykpulverblæser. Pulverbehandling virker på den måde at hvepsene ikke kan undgå at få insektpudderet på sig og dermed slæber det med ind i boet og uddør efterfølgende.

Typisk uddør hvepsene alligevel naturligt omkring 1. november, og det er kun dronningerne der overvintrer.

Uge 37. Fang selv din husmår.

Man kan godt spare lidt penge hvis man vælger at fange sin husmår selv. Jeg har et specielt tilbud: "Salg af 2 mårfælder, inkl. levering, installation og udførlig instruktion", hvor jeg kører ud til kunden, undersøger mårens tilgangsveje og stier, installerer og instruerer i brugen af fælderne, men kunden får ejerskab af fælderne. Denne kombination af min ekspertise og kundens interesse, deltagelse og ansvar plejer at blive en stor succes, og jeg får ofte gode og positive tilbagemeldinger, såsom dette brev og billede fra Skals ved Horsens : 

"Hej Svend
Tak for besøget i lørdags. Fælderne virker perfekt. Allerede onsdag morgen sad den brune mår i fælden. Og her til morgen (fredag) sad der en anden i fælden - desværre i regnvejr så den var godt våd.
Det er dejligt at se, at fælderne er en succes. Vi vil lade dem stå i en rum tid endnu, for at se om der skulle dukke flere op."

Uge 36. Effektiv musefangst - 4 mus i 5 fælder.

Rottestationer i kombination med rotteklapfælder er uhyre effektive, og kan bruges ikke kun til at fange rotter, men også til mus. Klapfælden KNESS passer perfekt til rottestationen, og bruger man det korrekte lokkemiddel, kan hverken rotten eller musen undgå at gå i fælden. Vi anbefaler altid at bruge klapfælder og ikke gift indendørs. Bruger man gift, risikerer man at få lugt at døde mus, som ligger og rådner under gulvet eller andre umulige og utilgængelige stede. Bruger man fælder og tjekker dem 1 - 2 gange om ugen, kan indfangede mus nemt fjernes og uden nogen lugt gener. Her på billedet til venstre ses vores fangst fra et sted på blot en uge. Der er i alt installeret 5 rottestationer med smækfælder på loftet i et hus, og i 4 ud af 5 var der fangst. Det er lige nu efter høst og når det begynder at blive koldt og goldt udendørs at musene begynder at søge indendørs. Husmusene som ses her på billedet kan formere sig indendørs hvor der er lunt hele året rundt og kan derfor optræde i et betragteligt og meget generende antal.

Uge 35. Pindsvin i haven klarer mange skadedyr

Parcelhuskvarterer, kolonihaver og nogle sommerhusområder er miljøer der passer meget godt til pindsvin, og der er ingen tvivl om, at der findes flere pindsvin disse steder end i skovene. Pindsvin er effektive skadedyrs bekæmpere, og kaldes gartnernes og havefolks gode ven.

Pindsvin I Danmark føder kun et kuld om året. Parringen forgår i juni-juli, og de fleste unger fødes i august. Ved fødslen vejer ungerne ca. 15g og er nøgne og blinde. Cirka 6 uger efter fødslen opløses familien, og ungerne skal nå at komme op i vægt for at kunne klare vinteren. Pindsvin lever af biller, insektlarver, bænkebidere, snegle æg og snegle. Pindsvinets daglige fødebehov er 50-70 g, men lige før indvintringen er behovet meget højere og et  kosttilskud kan være nødvendig for at pindsvineungerne kan nå at få fedtdepot nok. Pindsvinet er meget alsidig i sit fødevalg, men noget foder, som f.eks. mælk, kan være direkte skadelig og ungerne kan dø af det. Det bedste man kan bruge er kvalitetsfoder specielt fremstillet til pindsvin, enten som tørkost eller på dåse.

Uge 34. Kannibaler holder gilde

Den Iberiske skovsnegl bliver herhjemme ofte kaldt for dræbersneglen. Der findes flere forklaringer på hvorfor den har fået sådant et navn, en er dem er at sneglen har tilbøjelighed til at spise sine døde kammerater. Sneglene er nemlig kannibaler, selv om de ikke slår hinanden ihjel. Desværre må vi med vemodighed konstatere at en dansk ikke dræbersnegl med hus også har den tilbøjelighed og gerne deltager i kannibalernes gilde.

Sneglene har haft en rigtig god sommer i år, det har både været varmt og fugtigt. Der er nu store mængder af store, sunde og friske snegle rundt omkring som er i fuld gang med æglægning, og det er meget vigtigt at de bekæmpes lige nu. Voksne iberiske snegle overlever ikke den danske vinter, men det gør de små snegle som snart udklækkes af æg i starten af efteråret. De voksne snegle skal nu indsamles, og de fortrukne steder for æglægning  gennemsøges. Æggene destrueres evt. ved at overhælde dem med kogende vand eller ved fysisk destruktion. 

Skadedyrsbekæmper Svend Sørensen installerer duepigge

Uge 33. Måger elsker at yngle i skorstene

Der findes 16 arter af måger i Danmark, men de mest velkendte er sølvmågen og stormmågen. I naturen yngler måger typisk i store kolonier, hvor reden anbringes på jorden eller i åben terræn, men de sidste 30 år er det blevet mere og mere almindeligt for dem at yngle i havnebyer, typisk på store bygninger med et fladt tag, i gamle uanvendte skorstene og lignende. Det er tit dem der bor i moderne penthouses med havudsigt fra terrasser, der bliver generet af disse larmende og tilsvinende fugle.

Måger er meget trofaste til deres tidligere anvendte redesteder, og det er ikke nemt at få dem til at finde et andet sted. De kan sagtens yngle på afsatser og smalle gesimser, så man skal virkelig være vedvarende og konsekvent i at skræmme dem væk permanent. Her i Århus N var det ikke tilstrækkeligt kun at lukke skorstenen  med både cement og tagpap, men også nødvendigt at opsætte duepigge for at forhindre mågerne til at prøve igen og igen at bygge rede der hvor de plejede.

Uge 32. Flagermuslort i supermarked

Flagermus er totalfredede i Danmark. Nogle flagermusearter er meget sjældne, men selv de mest almindelige arter er ikke talrige. Der er ofte langt mellem kolonierne, og bestandene er oftest ikke ret store.

I de fleste tilfælde generer det ikke så meget hvis man har flagermus på loftet, og lidt svineri, piben og kradsen kan normalt godt tolereres. I sjældne tilfælde kan det dog være nødvendigt at få fjernet flagermusene alligevel, det er især hos levnedsmiddelvirksomheder eller steder hvor der forarbejdes eller sælges madvarer, da der sådanne steder er en risiko for at flagermusene kan forurene levnedsmidlerne. Et sikkert tegn på flagermusenes tilstedeværelse er deres efterladenskaber. Ofte forveksles de med efterladenskaber fra almindelige mus, men udover den forskel at flagermusens ekskrementer er mere løse og porøse er forskellen også  at den almindelige mus griser over det hele, men flagermusenes lort er meget koncentreret på et specifikt og afgrænset område. Ofte tilkaldes jeg til levnedsmiddelvirksomheder til at behandle mus som viser sig at være flagermus.

Uge 30. Myrer under fliser

Sort havemyre er meget en almindelig art i Danmark. Den bygger rede under fliser, ved husfundamenter, i hulheder i træ, men også et tilfældigt sted i græsplanet. En koloni kan eksistere det samme sted i flere år og bliver med tiden meget stor og med mange arbejdsmyrer.

Ofte nøjes myrerne ikke med et bo, men etablerer alternative boer, så de hurtig kan flytte æg, larver og hele boet til anden adresse, typisk hvis de udsættes for farer eller trusler i form af vejrliget, menneskers eller dyrs forstyrrende adfærd. Løfter man for eksempel en flise under hvilken myrerne har dannet deres bo, kan man med beundring observere at myrerne flytter æg og laver i beskyttelse under jorden næsten hurtige end man når at lave billeder. Udtrykket 'myreflittig' er særdeles velplaceret. Man møder dem alle stede, og de er konstant aktive

med indsamling af føde, redematerialer, flytning af æg og larver, udbygning af bo. De fører også krig mod andre myrearter for at udplyndre deres boer og udslette fødekonkurrenter. 

Uge 29. Stankelbenslarver kan gøre skade på din græsplane

I år er der rigtig mange stankelben. De ligner store myg, men hører til en helt anden familie. Voksne stankelben lever af nektar og kan ikke stikke eller gøre skade. De udklækker i juli, og kan ses til midt i september. I denne periode sker parringen og efterfølgende æglægning. Æglægningen sker ved, at hunnen stikker sin lange bagkrop ned i jorden i fugtigt græs eller anden kort vegetation. En hun lægger op til 400 æg og vælger typisk fugtige områder og tung jord. Stankelbenets larver kan når de optræder i stort antal ødelægge plantevækst på græsarealer ved at afgnave rødderne. Især om foråret når larverne er store og derfor har brug for megen føde, kan skaderne være ret omfattende. Gule pletter i græstæppet er ofte de første symptomer, og efterfølgende kan græsset visne helt ned. Larverne er gråbrune og ret store, 35-40 mm lange, når de er udvoksede. Larverne er et foretrukket fødeemne for mange fugle og fuglene kan også ødelægge store arealer i deres ihærdige søgen efter larverne. Det bedste tidspunkt at foretage behandling er i september-oktober, når larverne er små.

Uge 28. En lille myretue

Den sorte havemyre er den mest almindelige art af myrer i Danmark. Den bygger rede under fliser, i husfundamenter og omkring græstørv. De nyparrede dronninger starter nye bo eller myretuer. De graver sig ned og starter æglægning. Når de første myrer udklækkes og den ny familie skal etablere sig, begynder myrerne at grave gange under jorden. Det nemmeste materiale er sand eller let muldjord, så hver en myre kan nemt tage et stykke sand eller jord og bære den op. Alt den sand som myrerne graver op eller flytter for at danne boet er det vi betegner som en myretue. Med tiden forsvinder den øverste del af tuen, og myrernes aktiviteter bliver ikke så iøjnefaldende. En myrekoloni kan eksistere i mange år, og hvert år den eksisterer vil den producere og sende rigtig mange dronninger ud i omgivelserne. Dronningerne bliver parret og efterfølgende grundlægger de nye kolonier. En myrefamilie har ofte flere boer som de kan flytte både æg og indbo imellem som en slags ekstra husforsikring, hvis det primære bo skulle blive ødelagt.

Uge 27. En due i hånden er bedre end 100 på loftet

Duerne stortrives i mange byer. Det er nemt for dem at finde føden i byen, og her har de ikke nogle naturlige fjerner. Hverken katte eller hunde kan fange en voksen rask due, og det er heller ikke så nemt at nå deres reder

for at tage æg eller dueunger, fordi rederne anlægges ofte meget højt og på svært tilgængelige afsatser og gesimser.

Duerne findes typisk i store flokke bl.a. på havneområder hvor føden ofte er nemt tilgængelig p.g.a. spild fra korn og foderstoffirmaer og skibe. Her etablerer de sig gerne på silolofter og planlagre for korn og foderstoffer. Er der høje huse i nærområdet af havne og med huller i tagene eller andre adgangsveje, etablerer duerne sig gerne der. Får duerne først lov til at bosætte sig og formere sig uforstyrret, kan de komme til at udgøre en stor gene og fare med deres ekskrementer og døde fugle. For korn og foderstoffirmaer kan det være faren for smitte med salmonella og for evt. beboer kan det være genen af mange insekter såsom møl og fluer.

Uge 26. Tre generationer af dræbersnegle

Dræbersneglene er stadig lidt tilbage i udvikling, men deres udvikling går nu meget stærkt. Dette skyldes at vejret er meget passende for sneglene: det er både varmt og fugtigt. Sneglene er nu begyndt at formere sig, og hvis der ikke snart kommer en meget lang tørke periode, kan grundarealerne meget snart blive oversvømmet med dræbersnegle. Dræbersnegle optræder ofte i flok, dels som en slags social adfærd, men også at de tiltrækkes af de samme ting såsom fødeemner og fugtighed. Ser man en dræbersnegl, er det meget sandsynligt at der er flere lige i nærheden. Dræbersnegle er tvekønnede hermafroditter, dvs. alle individer har både hanlige og hunlige kønsorganer og kan lægge æg. De kan formentlig lægge æg uden parring, men normalt sker det efter gensidig befrugtning, hvor to snegle overfører sædceller til hinanden og hermed udveksler deres arveanlæg. Det menes at sneglen i Nordeuropa har parret sig med lokale arter her og derved er blevet meget mere modstandsdygtige overfor kulde og frost-

Uge 25. Et lille hvepseår

Hvepsene er stadig meget langt tilbage i udvikling, og deres boer er usædvanlige få og små i år. Dronningerne som altid var helt alene om at starte et hvepsebo, og var nødt til at finde særligt beskyttede steder for at kunne starte deres sæson. På billedet, der er af et hvepsebo som vi har fjernet i denne uge, kan det tydeligt ses at der kun er 6 hvepse der er fløjet ud til at hjælpe dronningen. Disse 6 hvepse skal nu både skaffe mad til 20-25 larver og udbygge boet, så de har endnu slet ikke tid eller kræfter til også at skulle forsvare boet. Den næste generation har forpuppet sig, og kommer snart ud. De vil også søge for at boet udbygges, så dronningen har plads til hele tiden at lægge nye æg, og at laverne fodres. De nyudklækkede hvepse starter som regel deres opgaver som "hushvepse" med fodring af larver, udbygning, reparation og rengøring af boet, derefter bliver de "vagthvepse" det vil sige de får til opgave at vogte indflyvningshullet til boet og generelt at forsvare dette imod evt. fjender. I den sidste fase i deres livscyklus bliver de "trækhvepse" dvs. føde og byggemateriale samlere.

Uge 23. Bekæmp ikke humlebierne!

Humlebier er kommet godt i gang i år, og det er faktisk dem som er lige nu mest synlige i haven. De første arbejdere er kommet frem, og de kan nu ses i næsten alle blomster. Humlebier er i familie med honningbier og lige som honningbier samler de både nektar og pollen. Vejret har ikke været så godt i denne uge, og vores honningbier har ikke haft lyst til at gå ud og samle honning, men humlebierne brugte hver eneste mulighed for at gå i blomsterne. Humlebier er meget bedre udrustet til at modstå vejrliget, så de har mulighed for at arbejde til sent om aften, og også når det regner og temperaturen er alt for lavt for alle andre bier (og mennesker).

Det er ikke første gang vi skriver: humlebier er ikke skadedyr!!  De er utrolig fredelige, og stikker kun hvis man selv klemmer dem. Humlebierne er nyttedyr der sørger for nødvendig bestøvning af blomster. De er desværre gået stærkt tilbage de seneste år, og i stedet for at bekæmpe de fredelige nyttedyr, bør man hellere prøve at tiltrække dem i haven ved at hjælpe dem at finde et godt sted at bosætte sig i.

Uge 22. Dueunger på loftet

Såkaldte 'byduer' der findes i dag i næsten alle store byer, stammer alle sammen fra forvildede tamme duer, som man havde i gamle dage for at bringe post hjem og til konkurranceflyvning. Brevduer er nemlig meget stedfaste og kommer altid tilbage til deres bopæl.

Byduerne har fantastiske forplantningsevner. De lægger altid 2 æg, og fortsætter dermed over en meget lang periode. Ungerne når de er nyligt udklækkede er rimeligt grimme og ligner ikke så meget de voksne duer som faktisk er nogle meget flotte fugle.

Hvis det lykkes duer at indtage et loft, er det ikke så nemt at få dem væk igen. Og hvis der er plads nok på loftet, bliver der ret hurtigt etableret en stor koloni med flere hundrede duer. Det skyldes duernes stor formeringsevne og deres sociale adfærd: duer tiltrækker duer. Vi har set mange lofter hvor duernes indtørrede  ekskrementer ligger i flere centimeter lag, og ungerne kommer til verden og vokser op midt i ekskrementerne.

Uge 21. Honningbier bygger dronninger

Det kan være meget skræmmende hvis man pludselig udsættes for at luften omkring en bliver tæt af flyvende bier. Men det er blot honningbier der sværmer, og det er en helt naturlig hændelse, det er nemlig honningbiens metode til at formere sig på. Når en bifamilie er tilstrækkelig stor, så bygger bierne nye dronninger for at formere familien. På billedet til venstre ses nybyggede dronningeceller fyldt med Gelé Royal.

Lige før en ny dronning udklækkes fra en dronningecelle, udsultes den gamle dronning så den går ud af æglægning og bliver i stand til at flyve. Og umiddelbart lige før den nye dronning udklækker, stikker den gamle dronning af fra boet sammen med ca. 1/3 af boets bier. En sådan sværm af bier kan være et skræmmende syn, men de stikker kun yderst sjældent, ofte kan de slet ikke stikke fordi de forinden flugten har fyldt sig med honning og de dermed ikke kan bøje bagkroppen. Sådan en sværm slår sig ofte midlertidigt ned på noget udhæng, et træ, en cykel inden den finder et egnet sted at prøve at etablere sig permanent.

Uge 20. Murerbier og murbier

Der er mange husejere der bliver virkelig bekymrede når de ser friske bier flyvende og igang med at undersøge husets mursten. Hvis muren er god og er uden huller, er der ikke noget at bekymre sig om. Bierne der bygger sine rede i mureværket kan nemlig ikke selv lave nye huller i stenmuren, de udnytter bare de eksisterende, men er mørtlen i fugerne løs og dårlig, kan de grave nye huller i dem. Og så er det tilrådeligt at få bierne fjernet og skaderne udbedret.

Bier der bygger deres reder i murværket, bliver kaldt murbier eller murerbier. Begge slags er solitære d.v.s. enlige bier, og det betyder at hver eneste bi selv søger efter et egnet sted at anlægge sin rede og selv samler føde til sine larver. I denne uge sværmer det med murerbierne som er begyndt at lægge æg alle steder hvor de kan finde et passende hul. Det er ikke kun mureværket der tiltrækker dem. I 2008 har vi selv haft murerbier som valgte at bygge rede i vores terrassehus, og i en kobberlampe. Se billedet www.hvepsefjerner.dk

Uge 19. Hvepsedronning i drivhuset

Hvepsene er i år cirka 3 uger forsinket i forhold til sidste år. Dette skyldes den lange og kolde vinter og især det meget kolde og våde forår. Det kolde forår oven på den lange vinter har betydet at hvepsedronningerne har været meget sene til at gå ud af deres vinterhi. Den første hvepsedronning i år har vi først set i slutningen af denne uge i vores drivhus. Vi formoder at den har overvintret i drivhuset, og at varmen har fået den til at gå ud af sit vinterhi og at den efterfølgende bare ventede på at vi nu ville komme og åbne døre og vinduer så den kunne flyve ud og starte dens livscyklus. Hvepsedronninger er lidt større end arbejderhvepse. De er typisk ikke aggressive og temmelig flegmatiske, selv om de kan stikke i selvforsvar hvis de provokeres. Det første en hvepsedronning gør når den forlader sit vinterhi, det er at få noget at spise, typisk nektar fra nogle blomster, f.eks. solbærblomster som er en af de foretrukne der er i blomst på det tidspunkt. Når hvepsedronningen har fået lidt sul på kroppen efter vinterhiet, begynder den straks at bygge et hvepsebo og at lægge sine æg.

Uge 18. Rygterne om deres død er stærkt overdrevne

Dræbersneglene eller Iberiske snegle menes at være kommet til Danmark fra Spanien, og mange tror, at de ikke kan tåle lange og kolde vintre. På en måde er det rigtigt, og vi har aldrig set en fuldvoksen dræbersnegle om foråret. Det ser ud som om de voksne snegle dør om vinteren, men æggene som er lagt sent om efteråret og gemt godt under sten og andet der kan holde på varmen kan godt tåle den danske vinter. Ligeledes ser det ud til at de meget unge snegle der er klækket sent om foråret har en god modstandsevne over for vinteren. Selv om vi havde en lang og kold vinter i år, som varede i mere end 3 måneder, har det desværre ikke afstedkommet at dræbersneglene er uddøde. Det kan meget vel  være at deres antal er blevet reduceret, men de har overlevet, og nu er det kun et spørgsmål om hvordan vejret hen over sommeren bliver, det er stort set det eneste som har betyd ning for deres evne og muligheder for at formere sig, føde er der jo nok af. På billedet til venstre kan der ses en ung dræbersnegl, som har overvintret udmærket, den har både passende størrelse og en god appetit.

Uge 17. Rottestationer og rotteklapfælder mod mus

Halsbåndsmusen er den største af danske mus, og der er mange der forveksler den med en rotteunge. Om sommeren bor den udendørs, men om vinteren søger og kommer den tit ind i huse. Selv om den ikke lugter så meget eller gnaver i samme omfang som husmusen, kan den alligevel være meget generende og ret støjende. Den kan springe over en meter i længden, og den klatrer glimrende, så den kan komme rundt næsten alle steder. I huse træffes halsbåndsmusen ofte i loftsetagen, hvor den kan lave så meget støj, at beboerne ofte tror at de har fået en mår på loftet. Musen er så stor, at vi anbefaler at man bruger rotteklapfælder i stedet for almindelige musefælder, og helst og bedre i kombination med rottestationer, som kan aflåses, og hvor fælden kan ligge skjult og uden at den udgør fare for kæledyr, børn eller andre nysgerrige pilfingre. Fælden smækker meget hårdt og afliver musen omgående og er derfor også anbefalet som en dyreetisk aflivningsfælde.

For at gøre fælden attraktiv for musen kan man anvende et duftlokkemiddel der hedder PROVOKE.

Uge 16. Myrer - bed and breakfast

Den lange og kolde vinter var ikke noget problem for myrene, og de er kommet i gang meget tidligt i år. Allerede i marts måned har vi fået flere henvendelser om de generende myrer og hovedsageligt indendørs, hvor der er varmere og meget nemmere at finde føde. Myrerne har et stort behov for kulhydrater, og går derfor gerne i lag med sukkerholdige fødevarer som marmelade, frugt, slik, men de kan også blive tiltrukket af kød for at få deres og deres afkoms behov for protein dækket.

Lidt senere bliver myrerne meget aktive i drivhuse, hvor dronningerne, pga. varmen og fødetilgængeligheden kan begynde at lægge æg allerede i april. Reden anlægges typisk i jorden, gerne under krukker eller fliser, men den kan også anlægges i stubbe, i hule stammer, under løs bark, i vedborende larvers gange osv. På billedet til venstre ses der en lille nyetableret koloni der er anlagt i et hul af en vinstok. Vinstokken afsondrer sukkerholdig vand ligesom mange andre planter i vækstsæsonen, så her får myrerne både 'bed and breakfast'

Uge 15. Mosegrise når de er værst.

Det er især som rodgnaver, at mosegrisen er blevet et frygtet skadedyr, og det er ikke ualmindeligt at høre om haver, frugtplantager eller skove, der i løbet af en enkelt vinter har fået mange hundrede planter, buske eller træer ødelagt. Løvtræer er afgjort mere udsat for angrib af mosegrise end nåletræer. Værst går det dog ud over frugttræerne, især Cox Orange, blomme, pære og kirsebær, men poppel, røn, ask, el, pil, eg og bøg angribes også ofte og gerne. Hassel, birk, hyld og syren hører til de mere modstandsdygtige, og kan ofte overleve et angreb. På billedet kan man se hvad der er sket med en skov, der blev plantet for 2 år siden. Angrebet kunne mærkes betydeligt allerede i efteråret 2009, men mosegrisene blev ikke bekæmpet og skaderne er ganske omfattende. Skoven er nu fuldstændig tabt, et økonomisk tab i størrelsesordenen af 200.000 kr., og der kan først genplantes efter at en kraftig mosegrisebehandlig er gennemført, og at antallet  af mosegrise er minimeret og efterfølgende holdes nede på et minimum niveau.

Uge 14. Muldvarpemarken

I de fleste agerbrugslande betragtes muldvarpen som et skadedyr. De store og meget kostbar, moderne høstmaskiner er overordentlig følsomme over jord og sten fra muldskuddene. En muldvarpebefængt mark kan derfor ofte ikke høstes i bund, men en høj stub må efterlades, og megen ensilage bliver også forringet ved opblanding med jord fra muldskuddene. Muldvarpen koster landbruget mange penge, og megen tid går til spilde i høsten med reparationer af maskiner, der er kørt hen over muldskud, netop på en tid hvor hver time er utrolig kostbar og tidspunktet opsætteligt pga. vejrliget.

Her på billedet til venstre ses en mark i Skødstrup ved Århus. Skødstrup er generelt hårdt ramt af muldvarpe, og mange af de ejendomme der ligger tæt på skoven og landbrugsjorderne får også ofte generne at mærke i form af græsplæner og jordstykker der omforandres til rene månelandskaber. Pga. muldvarpens migration er det umuligt at fjerne muldvarpene for evigt på en matrikel, hvis ikke alle naboer bekæmper dem samtidigt.

Uge 13. Alt i skadedyr... og meget mere.

Vi er nu stolte over at kunne præsentere vores butik som forhandler artikler til skadedyrsbekæmpelse, nyttedyr i haven og brugskunst. Butikken er den første i Danmark med skadedyrsbekæmpelsesartikler som speciale og med salg også målrettet til private. Butikken ligger meget centralt, på Frederiks Alle 94 i Århus, og vi håber selvfølgelig at vi får besøg af mange mennesker der er plaget af mus, rotter, husmår, muldvarpe, duer osv.  Hvis du har problemer med skadedyr og vil købe rottefælder, fluegift, mårfælder, duepigge, få professionel rådgivning og vejledning, så aflæg os blot et besøg. Kik også ind, hvis du mangler inspiration til en god gave til havefolk og naturelskere, og prøv at se f.eks. de fantastisk flotte 'Dansende blade'.

I april måned kan du i vores butik også beundre Gitte Ølgaard Sørensens optimistiske, sjove og naive malerier og  flot kunstkeramik fremstillet af bulgarske keramikere og præsenteret af  'Art and Batik'.  Et besøg i vores butik er både oplevelse, læring og opdagelse.

Uge 12. Mosegrisens tunneller

Mosegrisen tilbringer en stor del af sit liv nede i jorden, hvor den indretter sin bolig i et ofte vidtstrakt og dybtliggende gangsystem, der ligner muldvarpens overordentlig meget. Ved gravningen anvender mosegrisen såvel forpoterne som tænderne, og den løsgravede jord presses ved hjælp af den korte, bredde snude op på jordoverfladen, hvor den kan danne muldskud, eller bare ud til siderne. Man kan ofte finde mange og store (6 - 8 cm i diameter) huler der fører ned til mosegrisens gangsystem. Efter snesmeltningen om foråret ses der ofte en slags tunneller, der kan være flere meter lange og har diameter på 6 - 8 cm eller mere. Disse tunneller er også lavet af mosegrise, som om vinteren har haft gange i den nederste del af sneen og jordensoverflade.

Typisk dør der mange mosegrise om vinteren, men når vinteren er med megen sne der ligger længe, virker den isolerende og beskyttende for mosegrisen både imod frosten og rovdyrene. Megen sne kan derfor betyde et stort kommende mosegriseår. 

Uge 11. Gamle rotter begår også fejl

Der var en gang en gammel rotte i faget, der generede en familie i Århus, forskrækkede fruen i huset og stjal maden, som familien lagde ud til fuglene i haven. Rotten var stor, og havde oplevet en hel del i sit liv. Dengang da rotten var ung og uerfaren, mistede den det yderste af sin hale. Siden da havde den aldrig lavet fejl igen. Men nu så denne mærkelige kasse altså så ufarlig ud og lugtede så dejlig tiltrækkende at det vækkede nysgerrigheden og sløvede rottens mistroiske erfaring. Rotten gik ind i rottestationen og blev øjeblikkeligt slået ihjel af den stærke KNESS rottefælde, der var i kassen, et lige og præcist hug og øjeblikkelig død uden smerte. Det der er det geniale med den rottestation som vi sælger, er at den har indgangshuller både på siderne og i bunden, og at smækfælden passer præcist ind i kassen. Rotterne er meget forsigtige dyr, og de følger sig  mere trygge, hvis de ikke behøver at komme ud fra deres skjulesteder. Rottestationen var her placeret oven over en sprække i terrassegulvet hvorfra rotten havde delvis usynlig adgangsvej til stedet hvor fuglene blev fodret.

Uge 10. Forår: muldvarpens bejleri

Nu hvor sneen er smeltet og jorden er blod igen, er muldvarpene virkelige begyndt at røre på sig, og resultat at deres store underjordiske aktiviteter kan ses både i græsplanen og ude på markerne. 

Allerede i februar begynder hannerne at gøre sig klar til parring. Deres testikler vokser for at nå optimal størrelse i slutningen af marts - begyndelsen af april, når hunnerne er også parate til parring. Muldvarpe er solitære, og hvert gangsystem er normalt kun beboet af et enkelt dyr. Kun i parringsperioden tolererer hunnerne hanmuldvarpene og tillader at de besøger deres gangsystemer, så det er lige nu at alle hanmuldvarpene prøver at finde en eller helst flere hunner i nærheden og frie til dem. Forskerne ved ikke præcis hvordan muldvarpene kan finde hinanden under jorden, men undersøgelser viser at det i maj-juni er uhyre sjældent at finde en muldvarpehun, der ikke enten er drægtig eller diegivende. Tager man i betragtningen at en hun kun typisk er parringsvillig i 20-30 timer, så er det faktisk ret fantastisk at befrugtningsprocenten kan være så høj.

Edderkop i kaktuspark på Lanzarote Uge 9. Skadedyrsbekæmper på Lanzarote

End ikke på en velfortjent ferie kan en professional skadedyrsbekæmper lade være med at lægge mærke til forskellige arter af dyr uanset om de er defineret som skadedyr eller nyttedyr. På Lanzarote er naturen meget barsk, blæsende og regnen er sparsom lige som vegetationen, og vi fik fortalt at der kun er 35 dyre arter i alt der eksisterer på denne vulkanske ø. Vi har selv oplevet flere fugle (inkl. falke), endemiske Gallotia firben (meget nysgerrige og med stor lyst til også at posere for at blive fotograferet), blinde albino krabber i underjordiske huler, elegante guldsmede og selvfølgelig lidt myg, fluer og myrer. Det farligste skadedyr vi har set var en enorm kakerlak der pludselig dukkede op om natten på vores badeværelse og som næsten skræmte livet af hvepsefjernerens hustru. De bedste og mest effektive lokale skadedyrsbekæmpere var edderkopper, som vi så i en stor og smuk kaktus park, man kan næsten sige de var som en slags ansatte for kost og logi. De havde vævet deres net imellem kaktusserne for fangst af fluer og insekter, som var tiltrukket af kaktusblomster.

Uge 8. Skadedyrene.dk på Frederiks Allé  i Århus

Det er mange måneder siden at vi begyndte at lave planer om åbning af en speciel butik i Århus med salg af varer til skadedyrbekæmpelse, og hvor kunder vil kunne få både varieret udvalg af varer og professionel betjening og instruktion. Nu er alle aftalerne  på plads, og i påskeuge åbner ElverDan sin butik på Frederiks Allé 94 i Århus C. Ud over vores almindelige sortiment af artikler til skadedyrsbekæmpelse såsom rumlige mårfælder, pålidelige muldvarpesakse, rottestationer, muse- og rottefælder o.m.a., vil der også sælges de populære varer til nyttedyr og naturdyr i haven som også fremgår af vores internetbutik Elverdan.dk, f.eks. egernfoderbrættet som kan ses på billedet til venstre, pindsvinekurve, fuglehuse, foderbrætter, brugskunst og naturkunst.

Kom ind i vores butik d. 29.03.10 mellem kl. 11 og 17:30, få et glas champagne, et stykke kage og et professionelt råd fra skadedyrsbekæmper Svend Erik Sørensen.

Vi forhandler alt til skadedyrsbekæmpelse og til fremmelse af nyttedyrene i haven. 

Uge 7. Katja har travlt i vinterferie 

Snart føder husmåren sine unger. Det sker typisk i marts - første halvdel af april. Kuldstørrelsen er normalt 2-3, men kan være op til 5. Ungerne fødes blinde, og øjnene åbner sig efter ca. 5 uger, men ungerne begynder først at komme frem fra deres skjul når de er 2 måneder gamle. I maj - juni måned begynder ungerne at gå på jagt med moderen, for at lære at klare sig selv.

En generende husmår på loftet skal man helst fange før den har født sine unger. Sker det senere, har man pligt til grundigt at eftersøge loftet og finde ungerne. Det kan være en særdeles vanskelig og besværlig opgave.

Vores lille skadedyrs ansatte medhjælper, den 2-årige gravhund Katjas opgave er bl.a. at hjælpe os med at opspore sådanne unger på vanskeligt tilgængelige steder. Vi træner og oplærer hende sådan at når vi har fanget en mår i en fælde, får hun til opgave at finde fælden med måren i, og på den måde får hun mulighed for at  træne sin lugtesans og jagtinstinkt ved at snuse til den og ved at få lov til at gø ad den.

Uge 6. Fuglene og rotterne

Rotterne sulter. Sidste år var vinteren mild og dermed god for dem, og populationen af rotter voksede. Nu er der mangel på foder pga. langvarig frost og sne, og også fordi populationen er så stor. En af de let tilgængelige fødekilder for rotter og mus er det foder som mange mennesker lægger ud om vinteren til fuglene i haven. Der er flere der har ringet, og fortalt at de har set rotter ved fuglefoderbrætterne. Frø og korn er en udmærket foder til rotter, så hvis man lægger det på jorden, så tiltrækker man både mus og rotter. Rotterne er også gode til at klatre, så man skal med stor omhu vælge det rigtige sted for et fuglefoderhus, og søge for at rotterne ikke kan komme i nærheden af det. Hvis man vil fodre fugle, er det bedst at gøre det tidligt om morgenen og ikke at fodre mere end fuglene spiser i løbet af dagen, idet rotten er mest aktiv om aftenen og natten. Jordnøddekranse og mejsekugler er svært tilgængelige for rotter og mus og kan være et rigtig godt alternativ til fodringen af fugle hvis man vil undgå at fodringen tiltrækker rotter.

Uge 5. Mus har det fint i sneen

Hvis der megen frost uden sne om vinteren, så er det slemt for mus. Jorden er frossen, og når de kommer frem fra deres gemmer for at søge mad oven på jorden, bliver de ofte et nemt bytte for ræve, mår og rovfugle. I vintre med kulde uden sne søger musene ofte ind i de lune huse, hvor de kan anrette stor skade. Men hvis der er sne, så fortrækker mange mus at være udenfor. De laver i stedet gange under sneen og bygger ofte midlertidige reder der. Det er svært for deres fjender at få fat i dem, og det er meget nemt for en mus at løbe under sneen og på den måde at opsøge og finde føde uden at blive synlig. Der er også meget varmere under et tyk lag af isolerende sne end på et uopvarmet loft, redskabsrum, garage eller i en jordhule.

Om vinteren spiser mus typisk frø fra nåle, ege, hassel og bøgetræer, som de nemt kan finde under sneen. De spiser også unge planter, knopper og skud som de sagtens kan få fat i, og dermed forårsage store skade, specielt på frugttræer og buske.

Uge 4. En muldvarp der har fået hovedpine

Om vinteren går muldvarpene ikke i dvale, som man troede det i gamle dage. Når regnorme der udgør hovedparten af muldvarpens føde, søger længere ned i jorden, går muldvarpen også bare dybt og fortsætter sin graveaktivitet i mere end 1 meter dybden.

Selv om denne vinter er kold, og jorden i lang tid har været gennemfrosset, kan man stadig finde flere friske muldvarpe skud. Som en af vores hårdt plagede kunder har skrevet til os: "Til trods for sne og frost er der i løbet af de sidste par dage kommet 5 skud tæt ved terrassen og nogle stykker nederst i haven. Jeg håber, de har fået hovedpine ved at bryde gennem den frosne jord". Der er ikke så meget man kan gøre når jorden er frossen og temperaturen ligger under 0. Jorden er for hård til at man kan sætte saksene og for kold til at giftpellets kan forgasse. Det eneste man kan, er at beundre og forundres over muldvarpen fantastiske kræfter og energi på trods af dens lille størrelse på kun 12 - 17 cm og en vægt på kun ca. 100 g.

Uge 3. Sultne husmår

Sneen ligger i et pænt dækkende lag, og der er ikke så nemt at finde noget at spise, når man er husmår. Musene gemmer sig under sneen, muldvarpen graver sig dybere ned, mosegrisen har lukket sine huller og lever af sit indsamlede vinterforråd og kommer ikke ud, fuglene bygger ikke rede og der er ingen æg. Frøer, firben, biller og andre smådyr er også svært tilgængelige ligesom frugter og bær. Småfuglene, som måren prøver at overliste oppe i træerne, er der heller ikke så mange af. Så husmåren som er nat aktiv kommer på nuværende tidspunkt ofte sultne hjem om morgenen efter nattens mislykkede jagt.

Sultne husmår vil gerne tage lokkemidler og er derfor også nemmere at fange i fælder på denne tid af året. Det er nu det bedste tidspunkt at fange den generende husmår, for om en måned føder husmåren sine unger og det gør fangsten mere problematisk.

Denne husmår fra Mårslet (bynavnet er rigtigt og ikke fiktivt) gik i fælden blot en uge efter opstillingen.

Uge 2. Byhusmår fra Århus midtby

Naturen er så sandelig flyttet ind i byerne og bogstaveligt ikke kun i yderområderne men også helt ind til bymidtene. Det er ikke længere unaturligt hverken at se ræv eller mårdyr der. Her i Århus bymidte på Møllestien med de gamle og idylliske huse, der godt nok vidner om et gammelt landsbymiljø, har vi nu fanget 2 husmår. Måske idyllen og nostalgien virker som en magnet for husmåren, eller måske har måren blot en forkærlighed for gamle huse fordi de er umulige at tætne og gøre husmårsikre, og den derved nemt kan finde adgangsveje til de lune lofter. Husmåren føder normalt sine unger i februar og er nu ved at finde egnede redepladser. En byhusmår fanges nemt med fælder, og uden at den tager skade deraf. Fælderne opstilles bedst udendørs der hvor måren normalt har sine stier eller adgangsveje til lofter. Nu hvor hustage og arealer er sneklædte og der dermed også er større fødeknaphed, er det nemmere at spore sig ind på hvor husmåren færdes pga. dens aftryk i sneen, og det gør det derfor også lettere at lokke måren ind i fælden og fange den.

Uge 1. Kæledyret der blev til skadedyr

Egerne på Fuerteventura er skadedyr, og det er de rigtig mange steder i verden, hvor de optræder i stort antal, men i Danmark hvor bestanden er af naturlig oprindelse og antal, betragtes egernet som et pudsigt, adræt og mest som et elsket dyr. Egernet kom til Fuerteventura som kæledyr indslæbt med skibe formodentligt fra Nord Afrika og derfra undsluppet til naturen, og var ikke en del af det naturlige dyreliv der. Egernet på Fuerteventura er altså en invasiv art, lige som f.eks. dræbersneglen og bjørnekloen er invasive arter i Danmark. Invasive arter har ingen naturlige fjender i deres nye biotop og får derfor ofte gunstige levevilkår og muligheder for at formere sig i stort antal. Når egernet får lov til at mangfoldiggøre sig ubegrænset, kan de lave en hel masse af skade på vegetationen og kan dermed også udkonkurrere andre dyrearter, som kan få svært ved at finde føde nok for deres overlevelse. Bestanden af egern på Fuerteventura menes nu at være omkring 300.000 og den er dermed en stor trussel for øens oprindelige dyreliv, og også en pestilens for agerdyrkerne der.

Læs skadedyrenes dagbog 2009 her...