Skadedyr i træ:

Insekter i træ: husbuk

Husbuk (Hylotrupes bajulus) hører til træbukke, en familie af biller med lange, kraftige følehorn, som udmærker de fleste arter. Mange af træbukke betragtes som skadedyr, fordi deres laver kan gøre stor skade i levende træer og i  tømmer, men den mest berygtet art i Danmark er uden tvivl husbuk.

Husbukken stammer fra Nord Afrika, hvorfra den har bredt sig til alle dele af verden undtagen Australien. Den er ret varmkrævende og i Denmark findes kun i huse, hvor den dog er nu ret sjælden.

Den voksne husbuk har størrelse på 10-20 mm, husbuk larve 20-30 mm. Husbuks farve varierer fra sort til strågul. Den har grå behåring og et par runde, blanke pletter på brystet. Larven har 3 par små ben og 3 små øjne på hver side af hovedet.

Billerne kommer frem midt om sommeren. Husbuk hun lægger æg ved hjælp af et lang læggerør, som kan stikkes dybt ind i sprækker i træet.

Larven er flere år om sin udvikling, normalt 2-3 år, men ekstremt indtil 10 år.

Husbuk: skade

Husbuk larver trives kun i nåletræ. De lever af splinttræ af gran og fyr, hvor den er i stand til at nedbryde cellulose. Optimal temperatur for  udvikling af husbuk ligger på 20-30 ° C, og optimal træ frugtighed på 10-50 %, med larverne kan også klare sig i tørt træ, i modsætning til de fleste andre træbuk larver, og det er det, der gør husbukken til et alvorligt skadedyr i træ. Husbukken kan nemlig søndergennemgnave nåletræstømmer i huse, så der kun er en tynd skal tilbage - uden at det umiddelbart kan ses udefra.

Husbukken findes i tagkonstruktioner og i træværk andre steder i bygninger, hvor der er varmt. Den kan også forekomme udendørs i solbeskinnede plankeværker, stolper o.l.

Husbukkene kan flyve fra hus til hus på varme sommerdage, men i de fleste tilfælde sker spredningen via angrebet træ.

Et husbuk angreb kan udvikle sig meget hurtigt og føre til en fuldstændig ødelæggelser af træet.

De er sjældent, man finder levende angreb af træbuk i tømmer, som er ældre end 60-70 år, men indsættelse af nyt tømmer kan forlænge angrebet.

Husbuk: spor

Husbukkens flyvehuler er meget karakteristiske: de er ovale, 6-10 mm på den lange led, og flossede med uregelmæssigt omrids. Det skyldes, at husbukkelarver efterlader træoverfladen intakt, og den voksne husbuk bryder ud gennem en tynd skal. 

Selv om træoverfladen er intakt, buller den ofte op, og man kan let kradse hul på den og se brede larvegange, der ligger lige under overflade.

Husbukelarvens gange er delvis opfyldt af hvidgult boremel, de uudnyttelige dele af den store træmængde, som larven må sætte til livs for at få tilstrækkeligt med næringsstoffer. Boremelet er ret fint, det støver, når man slår på træet.

I sommerhalvåret er husbukkelarverne specielt aktive, og gnaver så intenst, at støjen kan høres på nogen afstand. Lyden mener om den der kommer, når man kradser træet med en negl.