Muldvarp:
|
||
Bekæmpelse af skadedyr for både private og virksomheder siden 2007 | ||
Muldvarpen som er et dyr med sort pels, og en skjult underjordisk levevis har appelleret til fantasien og til alle tider leveret gods til folkeovertroen. De gamle romere mente ifølge Plinius (23-79 e. Kr.), at den, som slugte et endnu bankende muldvarpehjerte, fik evner til at spå og varsle. Plinius fortæller også at magerne, når de spåede, byggede mere på muldvarpens indvolde end på noget andet dyrs. Af muldskuddenes placering kunne man tage varsler om død, bryllup og meget andet. I dansk overtro har man også været overbevist om muldvarpens forbindelse til de dødes rige. Hvis man smurte øjnene med muldvarpeblod, skulle man kunne se spøgelser ved højlys dag.
Muldvarpen har været tillagt magiske kræfter og blev anvendt til helbredelse af diverse sygdomme. Sextus Platonicus (ca. 330 e.Kr.) anvendte hele dyret bundet om halsen mod hævede halskirtler, forårsaget af en sygdom påført af onde vætter. Plinius anbefalede mulædvarpens lever (sjælens sæde) mod den samme lidelse. Leveren skulle smøres på de syge kirtler og sidde urørt i tre dage.
Lammelse skulle kunne kureres med muldvarpens blod, som enten skulle drikkes eller smøres direkte på det lammede område, og man skulle sørge for, at dyret kom levende tilbage i jorden, så sygdomme blev taget med bort. Muldvarpens kraftige forfod har været brugt som amulet mod tandpine og feber. Bedst virkning fik man ved at bide foden af et levende dyr. Som værn mod gigt har man anvendt muldvarpens indtørrede gravefødder, mens en egentlig behandling bestod i at gnide de sygdomsramte områder med muldvarpeskind. Kødet af en muldvarp skulle lægges i flaske, der hældtes øl på, og en patient med epilepsi skulle drikke det for helbredelse. En kraftig suppe kogt på muldvarpekød skulle gives børn, som urinerede i søvne. Mod hovedpine skulle der bæres om halsen en rød silketråd gjort blodig af at blive trukket igennem en levende muldvarp.
Hvis man tog en levende muldvarp i den højre hånd og klemte den tæt sammen til den døde, fik hånden derved en helbredende kraft. En fod afskåret fra en levende muldvarp skulle bæres på brystet fra lørdag aften til søndag morgen og skulle så ligge under kirkens alterklæde indtil solnedgang, og båret som amulet skulle den så kunne give både held i lotteri, kort- og terningespil. En pung syet af et skind trukket af en levende muldvarp blev aldrig tom for penge. Med et muldvarpehoved og en svaleurt på sig var man uovervindelig i handel og trætte.
|
||
|