Edderopper:

Edderkopper

Edderkoppen er i leddyr af spindlernes klassens familie (Arachnidæ), og udgør størstedelen af familien, der også indeholder skorpioner og flåter. Edderkoppen er et otte-benet rovdyr, der har et organ på bagenden af kroppen, der kan producere en tynd, men utrolig stræk tråd af silke. Alle edderkopper har også evnen til at bide, og næsten alle edderkopper er giftige, dog er det ved mange en meget svag gift.

Der er omkring 40.000 forskellige identificerede arter af edderkopper verden over, og edderkopper kan findes på ethvert kontinent undtagen på Antarktis. Edderkopper er heller ikke en ny art, da man har fundet forstende edderkopper, der er mere end 318 millioner år gamle.

Udseende

Edderkoppens krop er delt op i to dele. Fordi den er delt op i to dele, adskiller den sig fra insekter, der normalt har kroppen delt op i tre dele.

Den første del af edderkoppen (også den forreste del), består af hovedet og brystkassen. I denne del af edderkoppen finder man øjnene, munden og benene. Det er er også denne del af edderkoppen, hvor hjernen, maven og langt det meste af nervesystemet sidder. På denne del af kroppen sidder også alle otte ben fast til, så der er ingen ben der sidder på bagkroppen.

Edderkoppen har otte øjne, men ved langt de fleste edderkopper, er øjnene meget simpelt opbygget, og kan ved mange kun kende forskel på skygge og lys.

Den anden del af edderkoppen (bagkroppen), er næsten altid større en den forreste del af edderkoppen. Det er i denne del af edderkoppen, som indeholder de fleste vigtige indre organer såsom hjerte, lunger og tarm. Det er også her der bliver produceret silken, som bruges af edderkoppen til at lave sit edderkoppespind.

På edderkoppens ydre finder man på mange edderkopper små hår, som giver edderkoppen vigtige sanser. Hårene på kroppen vil registrere berøringer og vibrationer, mens hårene på forbenene reagere på kemiske påvirkninger, og virker som edderkoppen smagssans.

Livscyklus:

En hun edderkop kan ligge optil 3000 æg hver gang, efter hun har parret sig med en han. Disse æg ligger i en pose lavet af edderkoppen silke, som sørger for at holde en konstant luftfugtighed. Edderkopperne udklækker som små edderkopper, da de har været igennem deres larvestadie inde i ægget. De fleste edderkopper lever et eller to år, men der findes edderkopper, der kan leve i mere end 20 år.

Danske edderkopper

Der er ca. fundet omkring 500 forskellige arter af edderkopper i Danmark. Dog er de fleste af disse arter mindre edderkopper. Nogle af de mest almindelige edderkopper at finde i Danmark er husedderkop, korsedderkop, baldakinspinder, græskaredderkop, kvadratedderkop, marmoredderkop, perleedderkop, piratedderkop, rovedderkop, sandjæger, springedderkop, stavedderkop, stråedderkop, vanedderkop, zebraedderkop.

Til mere sjældne edderkopper i Danmark hører hvepseedderkop, kamæleonedderkop, appelsinedderkop, labyrintedderkop, mariehøneedderkop, fugleedderkop, smaragdedderkop.

Edderkopper: kost

Selv om alle edderkopper er rovdyr, er deres kost meget forskellig. Insekter udgør den største del af edderkoppernes kost, men edderkopper spiser også andre edderkopper. Det sker også af og til, at edderkopper tager uventet store byttedyr, der vejer 4-5 gange så meget som dem selv. Danmarks største edderkop, stor rovedderkop, kan fx fange haletudser eller små fisk.

Edderkoppens bid

Selvom alle edderkopper kan bide, gør langt de fleste ikke mere skade end et bistik eller myggestik på mennesker. De eneste edderkopper der lever vildt i Danmark, der er store nok til at bide igennem menneskehud er korsedderkoppen og husedderkoppen. De vil bide dig hvis du lægger dig på dem, men du vil ofte ikke engang vide, at det var et edderkoppebid, for hvis du reagere på deres bid, vil bidet ofte meget ligne et myggestik. Så du skal ikke frygte at blive bidt af en edderkop, da edderkopperne ikke er interesseret i at bide os, og gør det kun hvis de føler sig truet.

De edderkopper der har et bid, der er farlige for mennesker, er ofte meget sky, og vil også kun bide hvis de føler sig truet.

Edderkoppens gift virker på en af to principper. Enten angriber giften nervesystemet, og gør at byttet ikke er i stand til at bevæge sig. Dette sker fordi at giften får byttet til at overproducerer neurotransmittere, der resultere i at byttet går i krampe og bliver lammet. Ellers går giften ind og dræber alt levende væv omkring bidet.

Hvorfor ser man tit edderkoppen som skadedyr:

Mange ser edderkoppen som et skadedyr, men edderkoppen er faktisk et nyttedyr, da den spiser mange insekter, der ellers kan ses som skadedyr. Edderkopperne spiser f.eks. dyr som fluer, myg osv. Så hvorfor ser så mange folk edderkopperne som et skadedyr, og vil have dem udryddet?

En hovedgrund kunne være araknofobi. Vi mennesker har i lang tid haft et lidt skævt forhold til de små otte-benede-dyr. Araknofobi har derfor været en af de mest almindelige fobier i gennem lang tid. Araknofobi er frygten for edderkopper, og det siges at omkring 50% af kvinder har det, mens 16% af mænd har det.

Nogle mener at frygten for edderkopper og andre kryb, kan være et instinkt, som vi udviklede for lang tid siden, hvor det kan have hjulpet mennesket med at overleve. Mens andre mener det var noget vi udviklede i middelalderen, hvor edderkoppen kunne smitte med pesten.

Hvad end grunden er, er det irrationel frygt at have i dag, da der kun var 100 mennesker verden over, der døde på grund af edderkoppebid i hele det 20. århundrede. Der er heller ingen vildt levende edderkopper i Danmark der kan gøre større skade på mennesker.