Fluer:

Spyfluer

Hvad er en spyflue?

Spyfluer (Calliphoridae) er en af de mest udbredte arter i Danmark, og der er estimeret et antal af over 1000 forskellige arter på verdensplan. Ud af de 1000 arter befinder cirka 35 af arterne sig i Danmark.

Spyfluer minder utrolig meget om en almindelig stueflue, der er dog nogle specifikke kendetegn, der karakteriserer spyfluer. Spyfluer er meget større end en almindelig stueflue, de bliver omkring 12-18 mm lange. Deres hoved og brystkasse (fronten og midten) er gråt, underlivet, hvilket er en stor sektion bag brystkassen, er en strålende metallisk blå, eller grøn (den grønne art kaldes for guldfluer). De har røde øjne og klare, gennemsigtige vinger. Når de flyver, kan det godt komme til at se lidt ”kluntet” ud.

Spyflyer lever stort set overalt, blandt andet i skove, på marker, i parker og på farme. De foretrækker skyggefulde steder, og vil derfor prøve at trænge ind i hjem. Spyfluer spiser fra døde dyr, råddent kød, levende dyr med åbne sår, animalsk afføring eller andet råddent i forfald.

Spyfluens biologi

Spyfluens liv starter som et æg. Spyfluer lægger æg, som kaldes for spy. Spyfluers larver er det man kalder for en typisk fluelarve, altså en maddike. Den har hverken ben eller hovedkapsel kun to små, sorte mundkroge. Spyfluerne lægger deres æg direkte på levende dyr, hvilket gør, at spyfluelarverne kan fortære direkte fra værtens væv. Udover levende dyr kan spyfluer også lægge æg i madvare, hvis de ikke er lukkede ordentligt til. Spyfluers formeringsevne er høj, og den kan derfor lægge op til 500 æg på 3-4 dage. Larverne ligger i kødet i 6-12 dage og lever af det. Efter de 6-12 dage er de voksne. Derefter vil du grave sig ned i jorden og skabe en beskyttende pubbe omkring dem. Der vil de ligge i en uges tid, før de kravler ud, og er helt fuldvoksne. De voksne spyfluer kan leve helt op til omkring en måneds tid.

Spyfluen som et skadedyr

Hvis spyfluer kommer i kontakt med madvarer, udgør det en stor smittefare. Spyfluelarver nedbryder kød, derfor burde det kasseres, da der er langt flere uønskede mikroorganismer på spyfluer end fx almindelige stuefluer. Salmonellabakterier er blandt andet en af de mange uønskede bakterier, der kan spredes med spyfluer.

Forebyggelse og gør-det-selv bekæmpelse

Oftest vil en spyflue grave sig ned ved siden af det ådsel, det har næret på som æg, men ofte kan de også vandre rundt i lang tid, for at finde et godt sted. Spyfluer søger ofte mørke steder, og kan derfor ende i sprækker indendørs i huset eller andre lignende steder, for at forpuppe sig. Typisk vil laverne jo komme fra et dødt dyr eller råddent stykke kød, så de kan skabe smittefarer. Hvis spyfluerne ikke komme i direkte kontakt med din mad, udgør de som sådan ikke en stor smittefare, men de kan dog komme i så store antal at de kan være ekstremt irriterende. Det kan du selv hjælpe med at bekæmpe ved fx at spraye med insektspray eller anskaffe en elektrisk insektdræber. Derudover er det vigtigt aldrig at have kød stående på fx køkkenbordet.