Klannere

og biller:

Tæppebiller: udbredelse

Tæppebillen (Anthrenus verbasci) tilhører familien af klanner og er meget almindelig. Ude i naturen findes den næsten overalt. Fx kan man fra foråret til sensommeren ofte se den voksne tæppebille sidde i blomster, da billen lever af blomsternes pollen og nektar. Selv om tæppebillens rette omgivelser ikke er indenfor, kan den dog sagtens skaffe sig adgang til vores hjem gennem en åben dør eller et åbent vindue. Den voksne bille flyver nemlig godt, mens dens larve er en god kryber.

Tæppebiller: udseende

Den voksne tæppebille er 3-4 mm lang og minder meget om en lille mariehøne. I stedet for en blank, lakskinnende overflade er denne billes overflade dog mat. Den er brunlig til sort med lyse tegninger. Tæppebillens larve bliver op til 5 mm lang. Den er gulbrun og meget kraftigt behåret. I bagenden har larven nogle duske af lange hår, som har fået navnet spydhår, fordi de ligner dette våben. Hvis larven føler sig truet af et andet smådyr - fx en myre - vil den prøve at forsvare sig ved at rejse spydhårene i en roset og vende bagenden mod truslen. Dette forsvar kan være yderst effektivt. Hvis nogle af dens spydhår brækker af, kan de låse munddele og ben sammen på det andet dyr, hvilket vil gøre dette forsvarsløst.

Tæppebiller: biologi

Tæppebillens udvikling fra æg til voksen bevæger sig gennem en række larvestadier – med tilhørende hudskift - og et puppestadie. Denne udvikling tager typisk et år eller mere. I naturen vælger hunnen ofte at lægge sine æg i dyreboer. Det kan fx være i muse- eller fuglereder. Her lever de udklækkede larver af de hår, fjer, dun m.m., som de kan finde. Larverne kan dog også leve af ådsler, hvorfor hunnen sommetider lægger sine æg i et af dem. Larverne spiser af den udvalgte fødekilde, indtil de er fuldvoksne og dermed parate til at forpuppe sig.

Hvis en tæppebillehun kommer ind i vores hjem, lægger hun sommetider sine æg i materialer, som minder om dem, som hun udsøger sig i naturen. Det kan være pels, natursilke, uld, en pose med tørret katte- eller hundemad med flere. Larverne kan dog i begyndelsen af deres liv klare sig på meget lidt mad. Derfor kan en smule uldfnuller i en gulvrevne, en samling døde insekter i et edderkoppespind eller lidt indtørret dyremad ved siden af madskålen være tilstrækkeligt til at begynde med. Senere kan larverne, som er gode krybere, bevæge sig videre til en anden fødekilde, hvis den første skulle løbe tør.

Tæppebiller: skade

Voksne tæppebiller forvilder sig ofte ind i vores hjem. Normalt behøver man ikke at frygte deres besøg. De har gerne travlt med at komme ud igen, da de ikke kan overleve uden blomsternes nektar eller pollen. Nogle gange bestemmer hunnen sig dog for at lægge sine æg, inden hun flyver ud i naturen igen. Selv om tæppebillelarverne gerne spiser dyriske rester, gør de dog sjældent alvorlig skade i en almindelig husholdning, hvad angår kød. Nu om stunder har tæppebillehunnen nemlig sjældent mulighed for at lægge sine æg på det kød, som vi mennesker spiser, da vi opbevarer det i køleskabe og frysere.

Tæppebillelarverne kan dog gøre utrolig stor skade i et klædeskab! Hvis hunnen lægger sine æg på eller i nærheden af pels, natursilke eller uld, vil larverne meget gerne fortære disse materialer. Da larverne har en tendens til at krybe omkring, vil de ikke nøjes med at lave ét stort hul i én ting. De vil lave mange små huller i mange ting. Larverne vil derfor kunne ødelægge alt - der indeholder uld, pels eller natursilke - i et klædeskab.