Mus:

Pris på bekæmpelse
Bekæmpelse af mus
Mus: Skadevirkning
Mus: Udseende
Mus: Adfærd
Mus: Livscyklus
Mus: Spor
Mus: Overtro
Mus: Ordsprog
Bestemmelsesnøgle

 

Bekæmpelse af skadedyr for både private og virksomheder siden 2007

Mus: udseende

I Danmark lever der 17 arter af mus, rotter og spidsmus og det er ikke altid nemt at kende forskel på dem.

De mus som man oftest møder indendørs er husmus. Husmusene gnaver og griser i køkkener, og i modsætning til andre musearter lugter de meget ubehageligt. Andre musearter kan også trænge ind i boligerne. Det sker især i landejendomme og i sommerhuse. De fleste besøg sker omkring høst og tidligt på vinteren, og de mest almindelige gæster er nok halsbåndmus og skovmus.

Husmusens krop er cirka 9-10 cm lang uden halen, og halen er næsten lige så lang som kroppen. En voksen husmus vejer omkring 30 g. I Danmark findes 2 racer af husmus. En af dem er jævnt grå over hele kroppen, men den anden er klart lysere på bugen.

Skovmusen har halen lidt kortere end kroppen, rygfarven er mørkebrun, bugen gråhvid med en uskarp grænse til ryggen.

Halsbåndsmusen er den største af de 3 arter, med kroplængden op til 13 cm og vægten op til 55 g. De fuldvoksne dyr kendes på den mørkebrune-orangebrune ryg skarpt afsat mod en næsten hvid bug, samt på et karakteristisk guldbrunt halsbånd foran forbenene. Ungerne er mere grålige, og halsbåndet kan være ret utydeligt. Halsbåndmus også kendes fra husmus på de større øjne og ører.

Musens skelet består af bittesmå knogler. Det betyder, at den kan klemme sig gennem huller, der ikke er større end 1 cm. Hvis musens hoved kan komme igennem hullet, så kan resten af kroppen også. Musens hale er næsten hårløs. Musen bruger den som balancestang, især når den står på bagbenene. Mus har olieret pels, der holder dem varme. De har små potter med kløer, og de er gode til at løbe og klatre med. Som alle andre gnavere har mus mejselformede skarpe tænder, der bliver ved med at vokse hele musens levetid. Tænderne slibes, ved at musen gnaver i hårde ting, så de ikke bliver for lange.

Startside
Butik
Borebiller
Dræbersnegle
Duer
Flagermus
Husmår
Hvepse
Mosegris
Muldvarp
Murbier
Mus
Myrer
Møl
Rotter
Væggelus
Spørg om skadedyr
Om os

Mus ser ikke så godt, og de kan ikke se i farve. Da de ofte bevæger sig omkring i mørke, stoler musen mere på sine knurhår, når den skal finde rundt. Knurhår vokser frem fra følsomme områder på musens snude. De hjælper musen med at finde vej på dens territorium eller gennem snævre gange i mørke.

Musen har en god lugtesans og snuser sig frem til maden. Den kan genkende andre mus på deres lugt. Musen har store ører og hører rigtig godt.