Mus:

Mus: adfærd

Husmusen menes at stamme fra den sydvestlige del af Asien, og derfra er den, især ved menneskets hjælp, blevet spredt over hele kloden. Den har en stor tilpasningsevne, og i dag forekommer den så godt som overalt, hvor der findes mennesker.

Her i landet er husmusen ganske overvejende knyttet til bygninger. Om sommeren holder mange husmus til på markerne, men også omkring huse, i haver og parker fra april til september, men de søger næsten alle til huse om efteråret.

Inde i bygninger kan musene indrette sig overalt, hvor de kan finde føde og noget at bygge rede af. De holder navnlig til på løfter, under gulve og i hulmure, og derfra gnaver de sig igennem træværket ind til spisekamrene og andre steder, hvor der er føde. En husmus kan klemme sig igennem en åbning på mindre end 1 cm og kan gnave sig igennem mange materialer, og både klatre og springe. Via kanaler og rørgennemføringer m.m.  kan husmusen invadere selv de øverste etager i boligblokke.

En enkelt mus æder kun nogle få gram føde om dagen. De fleste fødevarer bliver blot nippet til og derefter afvist. Det betyder, at meget mad bliver ødelagt, men det er ikke så meget, der bliver spist.

Husmus er natdyr, hvilket betyder af de er mest aktive om natten, men indendørs kan den være aktiv på alle tider, specielt hvis der er fred. Man kan høre husmus smutte omkring inde i væggen om dagen, og man kan fange husmus i køkkenskabet på alle tider af døgnet. Mus bruger de samme stier rundt på deres territorium. De lærer alle kendetegn på vejen godt at kende og finder vej gennem mørket, ved at deres knurhår rører ved disse ting.

Musen lever i små grupper med flere hunner og en dominerende han. Hver gruppe har sit eget lille territorium. Musene i hver enkelt gruppe afmærker deres territorium med urin, så andre mus kan lugte, at territoriet tilhører dem. Den dominerende han beskytter området mod fremmede. Mus på landet vogter mere over deres territorium end bymus.

Mus bruger megen tid at holde sig rene. De reder deres pels med tænderne og klør sig med bagbenene. De pudser sig i hovedet med forpoterne. Mus plejer også hinandens pels med tænderne som en tegn på venskab.

En mus kan springe 30 cm op i luften og klatre op ad en murstensmur.

Man hører ofte mus udstøde pibende lyde, men de har mange flere kald, som vi ikke kan høre, fordi de ligger uden for vores høreområde. Disse beskeder er til mus i nærheden eller til en forsvunden unge. Lydene kan ikke høres særlig langt væk, hvilket forhindrer rovdyr i at opfange dem.

Mus kan leve op til 3 år i naturen. Det er dog færreste mus, der bliver over et år, og det er kun en til 2 unger fra hver kuld, der lever så længe, at de bliver kønsmodne.